Japanske Nissan udskyder nu endnu flere de elbiler, der var planlagt frem mod 2030. Et underskud på 30 milliarder kr. er den direkte årsag.
Nissan har igen justeret sine fremtidsplaner for elbiler.
Produktionen af to nye elektriske crossovere fra både Nissan og søstermærket Infiniti bliver nu forsinket. I første omgang med ti måneder.
Beslutningen rammer Nissans store fabrik i Canton, Mississippi, i USA.
Ifølge mediet Automotive News har Nissan for nylig informeret sine leverandører om ændringen. Det er en markant justering af den oprindelige tidsplan.
Den nye plan betyder, at produktionen af de kommende Nissan-modellen forventes at begynde tidligst i november 2028.
Modellen fra søstermærket Infiniti følger efter i marts 2029.
En talsmand fra Nissan har bekræftet forsinkelsen i en udtalelse. Her lyder det, at man har truffet en strategisk beslutning for at justere tidslinjen en smule.
Målet er ifølge talsmanden at sikre, at fabrikken kan levere konkurrencedygtige biler, som overgår kundernes forventninger.
Flere aflyste elbils-planer hos Nissan
Forsinkelsen er ikke en enestående for Nissan. Den følger en række andre ændringer i japanernes elbilstrategi.
Tidligere i år droppede Nissan planerne om at udvikle nye elektriske sedaner for både dem selv og Infiniti. De biler skulle også have været bygget i USA.
Derudover har bilmærket også aflyst planerne om en mindre elektrisk crossover. Den skulle have været mindre end den nuværende Rogue (X-Trail i Europa, red.) som sælges i USA.
De nu forsinkede modeller var ellers blevet annonceret med en række specifikke detaljer. Nissan-modellen blev beskrevet som en “SUV fokuseret på eventyr”.
Infiniti-modellen skulle hente inspiration fra konceptbilen Vision QXe. Den skulle kombinere mærkets nyeste designsprog med en række teknologiske funktioner.
Fra elbilspioner til strategiske pauser
Et enkelt billede har tidligere vist en firkantet Nissan-model. Designet minder en smule om den tidligere Xterra.
Infiniti-modellen er derimod mere kurvet i det.
Den seneste forsinkelse markerer et tilbageslag for det japanske mærke. Nissan var ellers en af pionererne på elbilmarkedet.
Allerede i 2009 præsenterede Nissan verden for elbilen Leaf, der var en af de første masseproducerede elbiler der blev et hit.
Nissan er dog langt fra de eneste, som trækker i land, når det kommer elbiler. Senest har Audi meldt ud, at det tyske mærke alligevel ikke er klar til skrotte forbrændingsmotoren.
Og hos BMW vil man, som Boosted har kunnet fortælle, slet ikke høre tale om at lægge teknologien på hylden.


