Måtte betale Citroen for navnet – ingen gider købe denne BMW

Annonce

Salget af den højtydende BMW XM falder med drastiske skridt. Faktisk er bilen lige nu den dårligst sælgende i hele modelprogrammet.

BMW XM, som tyskerne måtte betale Citroën for at få navngivet, har haft en hård start på tilværelsen, siden produktionen begyndte i december 2022.

Salget kører virkelig langsomt, og det var en trend, der fortsatte ind i tredje kvartal af i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det vigtigste marked for BMW, som er i USA, faldt salget med 30,7 procent i forhold til samme periode sidste år. Det blev kun til 307 nye eksemplarer af SUV’en.

Det skriver Motor1 på baggrund af tal fra den nordamerikanske BMW-importør.

Til sammenligning solgte den næstværste sællert i BMW’s modelprogram, Z4, 543 eksemplarer til amerikanerne. Det er en fremgang på hele 64 procent i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herhjemme er der mellem 1. januar og 31. august i år solgt én eneste BMW XM. Måske fordi bilen har en startpris på 2,1 millioner danske kroner. Der kom dog heller ikke flere Z4 ud på vejene med danske nummerplader på samme tid.

Uden det intetsigende navn XM gemmer sig en af markedets mest potente plug-in-hybrider. Den store bil har hele 650 hestekræfter fra en 4,4-liters V8-motor. Nok til at den rykker fra 0 til 100 km/t på 4,3 sekunder, selvom bilen vejer på den forkerte side af 2,7 ton.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder