Lukker Maserati? 11 milliarder kroner er forsvundet

Da den nu fyrede direktør Carlos Tavares luftede tanken, afviste Stellantis at lukke Maserati. Men nu mister mærket en planlagt investering på 11 milliarder.

Annonce

Maseratis fremtid kan hænge i en meget tynd tråd efterhånden. I hvert fald som en del af Stellantis.

Moderkoncernen har nemlig trukket en investering på halvanden milliard euro, der svarer til 11,5 milliarder kroner, tilbage.

Det skriver Autocar.

Annonce

Overfor investorerne bekræftede Stellantis’ økonomidirektør Doug Ostermann for nylig, at koncernen alligevel ikke vil smide de mange penge efter udviklingen af Maserati.

Yderligere dokumenter afslører, at pengene, som alligevel ikke flyder i Maseratis retning, har fÃ¥et mærket til at droppe lanceringen af ‘visse projekter’.

Og mens bilmærket ikke går i yderligere detaljer i de dokumenter, der er tilgængelige for offentligheden, menes det at være elbilen MC20 Folgore, som det trængte mærke har lagt på is.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Autocar mener Ostermann, at koncernen er nødt til i det mindste at genoverveje, hvordan Maserati skal sende biler på gaden. Og i hvilket tempo.

– Vi er nødt til at erkende, at dynamikken i forretningen, især pÃ¥ det kinesiske marked, og vores forventninger til, hvor hurtigt premium-markedet ville overgÃ¥ til elektrificering, ikke stemmer overens, bemærkede han.

Maserati har brug for både penge og overbevisende nye modeller, hvis de skal have en chance for at overleve.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Sidste år brændte det italienske mærke sig gennem 260 millioner euro (1,9 milliarder kroner).

Samtidig faldt det globale salg fra 26.600 biler i 2023 til kun 11.300 i 2024. Det på et tidspunkt, hvor Stellantis i forvejen har ondt i økonomien.

Oven på udmeldingen har den italienske fagforening FIM meldt ud, at man straks vil afkræve Stellantis og Maserati nogle svar.


Helt konkret vil fagforeningsfolkene have vished for, hvad der skal ske med mærket, når partnerne mødes den 11. marts.

– PÃ¥ trods af kvaliteten og de højtydende modeller lider mærket under fejl og skødesløshed i forhold til markedsføring. Vi kan ikke længere spilde tiden, siger FIM’s generalsekretær Ferdinando Uliano.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?