Lottas Volkswagen fanget i svindelnummer – bøder vælter ind

Nummerpladerne på Lotta Sandströms Volkswagen Passat er blevet kopieret. Nu vælter det ind med bøder, uden at hun kan gøre noget.

Annonce

Herhjemme anslås det, at over 50.000 biler kører rundt, uden at ejerne ved, at bilerne er klonet. Det er dog ikke kun bilerne der kan klones. Nummerpladerne kan også.

Og den svindel er tilstede i flere lande. Det kan svenske Lotta Sandström skrive under på. Nummerpladerne på hendes Volkswagen Passat er nemlig blevet klonet, uden at hun kan gøre noget som helst for at stoppe det.

Det fortæller hun til Sveriges Radio P4.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bøderne vælter nemlig ind i hendes postkasse. Og det selvom politiet for to måneders tid siden fandt frem til den bil, der kørte rundt med de klonede nummerplader.

Godt nok er de ulovlige nummerplader nu inddraget af ordensmagten, men inkasso-firmaer truer stadig med at trække Lotta i retten. Og det skræmmer hende.

Et af de firmaer, der nægter at lytte til Lotta Sandström og politiets forklaringer er Västia parkering AB i Gøteborg. Her har man hyret et inkasso-firmaer, der bliver ved med at sende rykker for ubetalte parkeringsafgifter, som Passat-ejeren intet har at gøre med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Virksomheden truede med at opkræve to bøder på 850 og 600 kroner og har sendt utallige breve, på trods af alle mine klare beviser på, at jeg var udsat for en forbrydelse. Det lavede jeg en politianmeldelse om den 9. oktober, siger Lotta til Mariestads-Tidningen.

Først nu, hvor politiet har skrevet rapport om sagen, og historien også har været fremme i medierne, har parkeringsfirmaet trukket deres uberettigede krav tilbage. Passat-ejeren tvivler dog på, at hun var sluppet for inkasso-truslerne, hvis ikke hun var gået til medierne.

At omtale i medier kan få klaveret hos stædige virksomheder til at spille helt anderledes, er desværre ikke noget nyt fænomen. Da Boosted gik ind i Hans-Oles sag forsvandt en regning fra netop Volkswagen på 70.000 kroner med det samme. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler