Lamborghini Countach blev et ikon med sin enorme bagvinge. Men det var faktisk slet ikke Lamborghini, der fik idéen. En rigmand fra Canada bestilte historiens måske mest ubrugelige design.
Få biler skriger 1980’erne som Lamborghini Countach. Den lave kileform, de brutale luftindtag og den enorme bagvinge gjorde bilen til et fast indslag på teenageværelser over hele verden. Men den måske mest berømte del af bilen havde ét stort problem.
Den virkede ikke. Faktisk gjorde den det modsatte af, hvad en vinge på en superbil burde gøre. I stedet for at hjælpe bilen gennem luften mere effektivt, kostede den fart og skabte luftmodstand på den helt forkerte måde.
Historien begynder nemlig med en Countach uden vinge. Den oprindelige LP400 blev tegnet af Marcello Gandini hos Bertone og var tænkt som en ren, futuristisk kileform. Med en V12-motor på 370 hk kunne bilen nå omkring 290 km/t, hvilket var voldsomt i 1970’erne.
Rig kunde ville have mere drama
Men så kom den canadiske rigmand og Formel 1-teamejer Walter Wolf ind i billedet. Han mente ikke, at Countach var vild nok fra fabrikken. Derfor bestilte han specialbyggede biler med bredere dæk, store skærmforøgere og en kæmpe bagvinge.
Billederne af de specielle versioner spredte sig hurtigt, og så ville andre velhavende kunder have samme look. Lamborghini stod dog med et problem. Hvis fabrikken officielt skulle sælge Countach med stor bagvinge, krævede det dyre test, ny godkendelse og omfattende arbejde i vindtunnel.
Italienerne valgte en mere kreativ løsning. Vingen blev ikke en officiel fabriksløsning i brochuren, men sælgerne vidste præcis, hvad kunderne mente, når de spurgte efter den store vinge. Bilen kunne derfor forlade fabrikken uden vinge og få den monteret lige bagefter.
Nogle vinger blev monteret uden for fabrikken med målebånd, boremaskine og på øjemål. Der var ingen moderne monteringsløsninger eller aerodynamisk finjustering. Køberne betalte altså dyrt for at få huller boret i en fabriksny Lamborghini.
Hvis du søger på originale billeder af Countach, finder du nærmest heller ingen med den store vinge. Netop fordi den originale bil var født uden.
Vingen kostede topfart
På papiret burde en bagvinge presse baghjulene mod asfalten og give bedre stabilitet. På Countach skete noget lidt andet. Luftstrømmen over taget slap bilen, før den nåede vingen, så vingen skabte mest af alt bare ekstra modstand.
Resultatet kunne mærkes direkte på topfarten. En Countach LP5000 QV uden vinge kunne nå omkring 293 km/t. Med den berømte bagvinge faldt topfarten til cirka 274 km/t, viser efterfølgende tests.
Det svarer til et tab på næsten 20 km/t. For en superbil, hvor image og topfart betød alt, var det en ret dum konsekvens. Alligevel var vingen præcis det, mange kunder ville have.
Problemet stoppede dog ikke ved topfarten. Ved hastigheder over 225 km/t kunne bilen pludselig føles lettere i fronten. Styringen blev mere vag, fordi den store vinge skabte ubalance uden tilsvarende aerodynamisk arbejde foran på bilen.
Ingen ville undvære den
Lamborghinis legendariske testkører Valentino Balboni har senere bekræftet, at han helst ville køre biler uden vinge. Når han var nødt til at køre en Countach med vinge, satte han vinklen på den så neutralt som muligt. Det siger en del om, hvor lidt tillid han havde til den.
Men kunderne var ligeglade. Countach handlede ikke kun om ingeniørkunst og omgangstider. Den handlede om at se ud som noget, der var landet fra en anden planet. Og det gjorde den!
Derfor blev den ubrugelige vinge en del af myten. Den gjorde bilen langsommere, mindre aerodynamisk og sandsynligvis farligere ved meget høj fart. Men den gjorde også Countach til den Countach, mange stadig drømmer om.
Set med moderne øjne er historien næsten absurd. En dyr option, der teknisk set gjorde bilen værre, blev samtidig en af de vigtigste grunde til, at bilen blev udødelig. Lamborghini Countach beviser måske bedre end nogen anden bil, at følelser nogle gange betyder mere end funktion.
Her er lidt mere information om, hvordan det er at eje den legendariske Lamborghini Countach:
