Han købte en ny Mercedes og lod den stå i 42 år – se den nu!

En 92-årig bilejer købte en Mercedes 500 SL i 1982 og parkerede den i en garage, hvor bilen stod næsten urørt i over fire årtier. Nu er den ude!

Annonce

Nogle biler får et langt liv på vejene. Andre får et langt liv under et tæppe. Historien om en Mercedes-Benz 500 SL fra 1982 hører til i sidste kategori.

En britisk urmager købte bilen som ny og stillede den direkte ind i et klimakontrolleret garageanlæg, hvor den så blev stående i 42 år.

Først i 2025 blev bilen hentet frem igen. Ejeren, Mr. Hough, var da fyldt 92 år og besluttede, at tiden var inde til at lade en ny ejer tage over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mest opsigtsvækkende tal er derfor kilometertælleren. Bilen havde kun kørt 42 miles, hvilket svarer til cirka 68 kilometer. På 42 år!

Med andre ord stod den klassiske Mercedes nærmest som fabriksny, selv om den blev bygget i begyndelsen af 1980’erne.

Købte drømmebilen og gemte den væk

Mercedes’en var ikke nogen skrabet model. Tværtimod gik ejeren efter den store pakke med 5,0-liters V8-motor, lædersæder, aircondition og lygtevaskere – ja, fint skulle det være. Det var på mange måder en luksusbil i en prisklasse, hvor man dengang kunne købe fast ejendom for samme beløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel blev bilen ikke brugt som hverdagsbil eller weekendbil. Planen var i stedet at bevare den i bedst mulig stand. Derfor blev den stillet væk med det samme, og sådan fortsatte det i årtier.

Et møde blev afgørende mange år senere

Historien tog en ny drejning i 2011, da Sam Bailey fra SLShop mødte ejeren på en veteranbilmesse. Her fortalte den ældre mand, at han havde en 500 SL stående hjemme, som han aldrig havde kørt i. Bailey tilbød at købe bilen, men fik kun et løfte om førsteret, hvis den en dag skulle sælges.

Det løfte holdt ejeren fast i. Sommeren 2025 ringede han tilbage og sagde, at nu var tiden kommet. Da bilen blev hentet frem, stod den stadig med original kabine, original motor og overflader, der fremstod totalt urørte.

En detalje skilte sig ud på den fine Mercedes

Selv om bilen ellers stod som et skoleeksempel på originalitet, var der én særlig detalje, der var speciel. Mercedes-stjernen på fronten var udført i massivt sølv og fremstillet af ejeren selv.

Se mere herunder:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet