Brian-bilerne er tilbage: Ny udstilling hylder de vildeste gejlede biler

Efter stor interesse sidste år vender særudstillingen Brian Biler & Connie Cars tilbage med brede fælge, store spoilere og ekstreme ombygninger.

Annonce

Store spoilere, brede dæk, blanke fælge og lydanlæg, der fylder det meste af bagagerummet.

Haaning Collection i Bagsværd åbner igen dørene for særudstillingen Brian Biler & Connie Cars, efter første udgave sidste år trak så mange nysgerrige gæster til. Faktisk så mange, at man til årets Auto Show 2026 kan opleve noget af stemningen fra særudstillingen.

Fra 16. september til 1. november bliver de gejlede biler endnu en gang sat i centrum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Publikum strømmede til

Da Haaning Collection første gang samlede en række ekstremt stylede biler, var museet spændt på reaktionen.

Interessen viste sig hurtigt at være stor, og nu vender konceptet tilbage i en ny udgave med navnet Brian Biler & Connie Cars 2.

Navnet er, understreger arrangørerne, kærligt ment og fungerer som en hyldest til bilejere, der har lagt utallige timer og store beløb i deres projekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Brian-bilerne er tilbage: Ny udstilling hylder de vildeste gejlede biler

Audi, Nissan og Toyota på gulvet

Udstillingen kommer blandt andet til at rumme ombyggede biler fra Audi, Nissan, Volkswagen, Mazda og Toyota.

Fælles for bilerne er, at de er langt fra fabriksstandard. Her handler det om personligt udtryk, detaljer og den bilkultur, som især prægede tuningmiljøet gennem 1990’erne og 00’erne.

For mange bilentusiaster bliver udstillingen derfor også et gensyn med en tid, hvor store bodykits, neon, enorme fælge og omfattende lydbyg var en central del af bilscenen.

Mere end bare gejlede biler

Artiklen fortsætter efter dette:

Haaning Collection rummer samtidig mere end 140 års bilhistorie med alt fra tidlige biler til klassikere og sportsvogne fra Ferrari, Lamborghini og Porsche.

Samlingen omfatter også motorcykler, knallerter og mere end 11.000 modelbiler samt blandt andet køresimulatorer, biograf og café.

Åbner i september

Brian Biler & Connie Cars 2 kan opleves fra 16. september til 1. november hos Haaning Collection på Smørmosevej 16 i Bagsværd.

En voksenbillet koster 145 kr., mens børn fra 6 til 12 år kommer ind for 75 kr. Børn op til fem år har gratis adgang.


Og hvis sidste års interesse gentager sig, bliver der næppe stille omkring de brede fælge og store spoilere.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?