Legendarisk Volkswagen forsvinder ud af Europa efter 40 år

Efter 40 år og mere end 8,4 millioner biler er det slut med produktionen af den lille Volkswagen Polo i Europa. Produktionen flyttes til Sydafrika.

Annonce

Volkswagen har besluttet at indstille produktionen af denne lille Polo på fabrikken i Spanien efter næsten fire årtier. I stedet vil bilproducenten fokusere på fremstillingen af billigere elbiler fra 2026.

Produktionen af Polo-modellen er blevet påvirket af et faldende salg på det europæiske marked. Mens Volkswagen Polo ikke har været solgt på flere europæiske markeder såsom det svenske i flere år, er salget fortsat herhjemme.

Det generelle salg af bilen har dog været i tilbagegang, især da mange Volkswagen-kunder i stigende grad vælger SUV-modeller som Volkswagen T-Roc, Taigo eller T-Cross.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge data fra Dataforce, som Automotive News har haft adgang til, er salget af Polo blevet halveret over de sidste ti år.

Med lukningen af produktionen i Spanien vil fremstillingen af Polo-modellen nu flytte til Sydafrika.

LÆS OGSÅ: Bilfirma i krise fyrer omgående 1.600 ansatte

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et skifte der markerer en stor ændring i Volkswagens produktionsstrategi i Europa, hvor der længe har været usikkerhed omkring småbiler som Polo. Denne usikkerhed er blandt andet drevet af strengere miljøkrav og politisk støtte til elbilen.

Volkswagen har tidligere givet udtryk for, at de småbiler, som traditionelt har haft en central rolle i deres modelprogram, vil kunne få det svært.

Eksempelvis har Volkswagen tidligere udtalt, at de små benzinbiler vil blive op til 38.000 kroner dyrere alene på baggrund af emissionskrav.

Fra 2026 skal der i stedet bygges “billige elbiler” på Polo-fabrikken i Spanien. Et led i Volkswagens strategi om at satse på elektrificering af deres modeludvalg i de kommende år.

Herhjemme er der fra 1. januar 2024 til og med 31. august solgt 969 nye Polo-modeller. Nok til en markedsandel på 0,9 procent. For bare ét år siden solgte den danske importør dog 1.517 biler i samme periode ifølge tal fra bilimportørernes interesse-organ Mobility Denmark.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet