Legendarisk læserbil: Mørkets fyrste!


Her får du et gensyn med den ondeste franskmand, der nogensinde har trillet rundt på de danske veje. Tilbage i 2004 var Bjørn Kristensens Peugeot 206 nok den ondest stylede bil i Danmark. 

NB: Artiklen, du nu skal til at læse, har vi fundet hos vores venner på Bil Magasinet. De råder nemlig over de gamle Vmax-arkiver. Så tak til dem!

Det er midt i august. Efter 6-7 ugers silende regnvejr er sommeren endelig kommet med tropiske temperaturer og bagende sol. Jeg er godt rød i knoppen og underlig dvask i hele kroppen efter en meget lang og meget varm dag til Bilsports Action Meet på Mantorp Park i Sverige.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Mens jeg kører hjemad mod Danmark og nyder den flotte udsigt fra motorvejen nord for Jönköping, ringer min telefon pludselig med et ordentligt vræl.

– Det er Bjørn. Du skulle været blevet 10 minutter længere, for jeg vandt 9 pokaler…

Jeg ryster min gamle mobiltelefon og tænker: Nu er det gamle møg da stået helt af og svarer:

– Undskyld, hvad siger du? Jeg kan ikke høre dig? Mangler du 9 vokaler?

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




– Jeg vandt 9 pokaler! Det er helt utroligt…, fortsætter den surrealistiske samtale.

– Øh, kan man det?, er det eneste fornuftige svar, jeg kan komme på.

Men man KAN godt vinde 9 pokaler på én dag til et træf i Sverige, når man hedder Bjørn Kristensen og igennem et år har knoklet sin røv i laser og ofret hele sit liv i et mørkt hjørne af et værksted.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre