Annonce:

Lamborghini: Huracans afløser får mindre end 12, men flere end 6 cylindre

Lamborghini vil endnu ikke præcist sige, hvad de har tænkt sig at lægge i Huracans afløser. Men det burde ikke være svært at regne ud.

Huracan-modellen lever på lånt tid. Efter sigende gemmer fabrikken stadig på endnu en special-version, inden det er helt slut. Hvad angår afløseren, er det begrænset med information.

Det er ikke sådan, at Lamborghini ikke vil sige noget om bilen. Slet ikke. Men det, de vil sige, kommer noget kryptisk ud af munden på mærkets tekniske chef Rouven Mohr. Til AutoExpress fortæller han, at den nye baby-lambo får ‘en unik motor’ og at den ‘får færre end 12 men flere 6 cylindre’.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Fair nok. Det kan også betyde, at Lamborghini går ned i cylinderantal og udstyrer modellen med samme 4-liters biturbo-V8’er som findes i SUV’en Urus. Mere nærliggende er dog tanken om, at Lamborghini gør alt, de kan, for at holde V10-motoren i live.

Hvis vi skæver til opskriften i Aventador-afløseren, så har vi en ulykkelig bil i vente. Nogle rygter antyder, at Lamborghini ved at sætte lidt strøm til den 5,2-liters V10’er kan opnå en samlet effekt på 850 hestekræfter. Og det uden at anstrenge sig alt for meget.

Sker det, vil den nye baby-lambo uden videre kunne følge med konkurrenterne. Ferraris 296 GTB har eksempelvis kun seks cylindre. Ligesom den må ‘nøjes’ med 830 hestekræfter i alt.


Annonce:

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler