LÆSERBIL: Kims Vectra er mere clean end politiet tillader

Foto: Max Power

Kender du den perfektionistiske type, som både skaber beundring… og lidt irritation? Mød Kim og hans ultra clean Opel Vectra.

NB: Davs du! Artiklen, du nu skal til at læse, har vi fået lov at grave frem fra det gamle Vmax/Max Power-arkiv, som Bil Magasinet råder over i dag. Så tak til dem!

Du ved det godt. Den udspartling af bagklappen er ikke 100 procent glat. Så er der lakeringen. Ligesom med din kærestes røv forsøger du at ignorere det. Men ‘appelsinhuden’ fanger alligevel dit øje gang på gang. Og så bliver du overhalet af en type som Kim i sin perfekt ombyggede Opel Vectra…

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



– Jeg fik omlakeret forkofangeren, inden jeg skulle til Opel-træf i Gelsted. Erling hos Erlings Autolakering syntes, at det var overflødigt. Men den havde altså stenslag, fortæller Kim.

“AAAAAAAAAAAAAARRRGGH,” som flodhesten Dolph ville udtrykke det. Sådan har Erling nok også til tider tænkt i sit værksted.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her samledes flere hundrede for at køre gaderæs

– Han har i hvert fald rystet på hovedet af mig nogle gange, når der har været detaljer, som jeg har villet have rettet til, griner Kim.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:



Som du kan se, er både bilen og stilen clean. Du kan på ingen måde se det hverdagsbrug af bilen, som i sin tid også var Kims udgangspunkt for valg af styling og tuning.
Så selvom der er sideskørter, front- og bagspoiler fra Rieger samt bad boy-motorklap, handler bilen lige så meget om alle de ting, som er fjernet – hvilket er alle håndtag og lister – ja, selv nummerpladeindpresningen på bagklappen er gjort mindre.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

NÆSTE SIDE
Boosted.dk er Danmarks største site om biler. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk