Forside Blog Side 722

Posaidons AMG GT-R er begrænset til 1.000 Nm og 880 hk

Posaidon har din ryg, hvis hverken AMG GT-R eller GT-R Pro er nok

Mercedes selv undlod at skrue op for ydelsen, da de præsenterede AMG GT-R Pro. Men hvad fabrikken ikke selv fik gjort, har tunerne fra Posaidon taget sig af.

For mens M178 twin-turbo V8’erne fra fabrikken må ‘nøjes’ med 585 hestekræfter og 700 newtonmeter, er det lykkedes Posaidon at få et monster ud af den fire-liters motor. Resultatet er nemlig 880 hestekræfter og 1.000 newtonmeter.

Sidstnævnte er – hvor vildt det end lyder – faktisk en begrænsning for at skåne den otte trins dobbeltkoblingsgearkasse. De ekstra kræfter betyder, at AMG’en nu skyder en tophastighed på 360 kilometer i timen. 360! Mens acclerationen fra 0 til 100 km/t er overstået på bare 2,9 sekunder.

Med tæt på 900 hestekræfter til rådighed under højre foden er Posaidons AMG GT-R det tætteste vi for nu kommer på en AMG GT-R Black Series. Men Posaidons behandling af bilen viser, at der er meget mere power i M178-motoren, end Mercedes hidtil har sagt.

 

490 km/t – Bugatti sætter Super Sport 300+ i produktion

0

For knap 35 millioner kroner kan du nu købe en Bugatti, der kører 490 km/t

Tidligere på ugen kom det frem, at Bugatti havde kørt 490 kilometer i timen i en modificeret Chiron. Den har nu fået navnet Super Sport 300+ og et produktionsantal.

30 styk af den vanvittige vogn bliver nemlig bygget, og prisen pr. bil bliver vanvittig – som du nok allerede har læst ud af underrubrikken. Men for en god ordens skyld nævner vi den lige igen: 34,4 millioner kroner – for at være helt præcis. Det er selvfølgelig uden danske afgifter, moms og andre plageånder.

Men for de mange millioner for du til gengæld noget af et monster. W16-motoren er på hele otte liter, og så yder den 1.600 hestekræfter. Hennessey havde ellers gættet på 2.000, da de lykønskede franskmændene med rekorden som verdens hurtigste. Og naturligvis kom med et spydigt modsvar.

LÆS OGSÅ: Hennessey: Tillykke, Bugatti – men vi rammer 500 km/t

I modsætningen til den Super Sport 300+, der satte hastighedsrekord, har produktionsbilen faktisk et passagersæde. Og ikke bare en plads ved siden af chaufføreren, som er fyldt op med ledninger og computergrej. Frihøjden er også ført tilbage til normalen, eller så normal som den nu kan blive på en Bugatti Chiron.

Altså så du kan bruge bilen på ganske almindelig, offentlig vej – hvor vanvittigt det end lyder.

En elektronisk begrænset topfart følger også bilen, selvom fabrikken endnu ikke har bestemt sig for, hvor den skal ligge på speedometeret. Omvendt er adgang til VAG-gruppens højhastighedsbane Ehra-Lessie i Tyskland med i bilens pris. Her skal du ikke tænke på nogle begrænsninger.

 

Verdens hurtigste Golf går fra 0-100 km/t på 1,6 sekund

16Vampir er verdens hurtigste Golf I

Det beviste dens skaber Boba Motoring ved at køre 402 meter på bare 8,2 sekunder – over målstregen var hastigheden oppe på 273 kilometer i timen.

Bilen i sig selv er da også noget nær det rene vanvid. En to-liters 16v-motor smider via et 4Motion-firehjulstræk hele 1.151 hestekræfter i asfalten.

LÆS OGSÅ: 16Vampir er død – en af verdens vildeste Golf II er brændt

På E85-brændstof og med så godt som ingen vægt – udover fra det allermest nødvendige – ser tallene således ud

0-100km/t = 1,60 sek
100-200km/t =2,77 sek
200-250km/t = 2,1 sek

Læserbil: Cool Cossie med WRC-gener

Foto: SKphoto.dk

Det hele begyndte med en motor, der smed tandremmen. Før Michael vidste af det, stod han med en motorrenovering og tre års intenst arbejde.

For ikke-‘Cossie’-kendere står der her måske ‘bare’ en Ford Escort med et par pæne fælge i 18 tommer. Men selv det 9″ brede Braid TCT-aluminum er specialfremstillet til Michaels Escort RS Cosworth. For slet ikke nævne det komplette WRC-bodykit!

Hvorfor lige en Escort RS Cosworth?
“Jeg har altid haft et godt øje til Cossie’en og 90’ernes Gruppe A/WRC-rallybiler. Som lille knægt drømte jeg nok mest om en Subaru Impreza magen til Colin McRaes WRC-vogn. Men det nærmeste, man kommer sådan en, er 22B-udgaven, der kun er lavet som højrestyret model. Så er Ford’en meget mere interessant og langt sjovere at arbejde med.”

Hvilke tre ting ved bilen er du mest stolt af?
“Kun tre?! Puha, det bliver svært.
WRC-forskærmene har taget sygt lang tid, men jeg er selv ret godt tilfreds med slutresultatet. Da de kom hjem fra England, flugtede de ikke med noget som helst, så de blev skåret op og svejst sammen igen og til sidst spartlet med tin. De originale WRC-spejle har jeg selv monteret elektrisk justering i.
Jeg er faktisk også ret godt tilfreds med motorens standard, næsten underspillede look. De sorte dele blandt de røde slanger og det polerede aluminium giver lige det sidste.
Og så er der jo den malede undervogn. En af de ting som virkelig også tager lang tid, men som bare er blevet supergodt og lækkert at se på.”

Ford Escort Cossie MG Boosted
Ondt og bredt håndværk – forskærmene i stål er lavet i hånden
Ford Escort Cossie MG Boosted
Hvis ikke showpladen fortæller det, så gør resten af bilen. WRC-bilen fra 90’erne er det klare forbillede her
Ford Escort Cossie MG Boosted
Det komplette rallykit indkluderer blandt andet disse ovale luftindtag, der i sin form minder lidt om selve logoet, Ford Oval
Ford Escort Cossie MG Boosted
Michael er bestemt ikke bleg for at smide rundt med den røde ‘Cossie’ – heller ikke når der er kamera på!

Hvorfor lige WRC-looket?
“Det kom meget naturligt, da jeg synes, WRC-kittet ser megafedt ud til den, og det er “originalt” til en Escort Cosworth. Og så fordi bilen er en klassiker, synes jeg. Og ikke en bil man bare kan klaske et eller andet snot på, da det vil ødelægge den.”

Rød med hvide fælge – hvordan hænger det sammen?
“Den røde farve og de hvide fælge er supergode kontraster til hinanden, og så fremhæver det yderligere det rally-look, jeg er gået efter. Og skulle jeg en dag blive træt af hele WRC-looket, har jeg alle de originale dele liggende, så bilen kan bygges tilbage i sin oprindelige stand.”

Hvis nu pengene hang på træerne?
“Så havde jeg helt klart lagt en stærkere og helst sekstrins gearkasse i bilen, da den originale har det lidt hårdt med den power, jeg sender gennem den.”

Cossie
Vidste du… at de første Escort Cosworth RS kaldtes ‘big turbo’? De kan kendes på det blå ventildæksel. Michaels er en ‘big turbo’ trods den sorte bemaling
Undervognen er der sjældent nogen, der ser. Alligevel har Michael lagt tid og kræfter i denne flotte røde bemaling
Velkommen inden for i et rallyikon fra 90’erne med nummerplader
Trykuret til turboen i Cossie’en går her helt til 2 bar. Normalt render det ud ved 1.3 bar

Kører du i Escort’en hver dag?
“Nej, men jeg kører en del i sommerhalvåret. Jeg har haft bilen på Nürburgring flere gange – både på  grandprix-banen og Nordsløjfen. Det er da også blevet til lidt omgange på Spa-Francorchamps i Belgien. Årets tur er allerede planlagt. Med nogle kammerater skal jeg på Nürburgring og igen et smut til Spa.”

Har du fortrudt noget undervejs?
“Absolut intet.”

Hvad er næste projekt for dig?
“Jeg vil gerne have skålsæder med H-seler i bilen, og så måske en klassisk Repsol eller Marlboro-foliering af hele bilen.”

Hun er absolut ingen garagedronning, sagde Michael og rev Escort’en rundt
En ægte rallybil til gaden skal stå på hvidt aluminium – punktum!

Der er noget med gaskablet?
“Ja, læg lige mærke til beslaget. Det kommer direkte fra WRC-bilen og er CNC-fræst ud af ét stykke aluminium. Jeg har nok ledt efter det beslag sådan on/off i ni år. Til sidst lykkedes det mig at finde et på eBay.”
Michael MG Hansen Cossie

OM EJEREN:
Navn: Michael Hansen
Alder: 33
By: Ringsted
Beskæftigelse: Autorudemontør
Din første bil: Ford Escort Mk. IV årg. 1989

TEKNIKKEN: Ford Escort RS Cosworth (Big Turbo) – årgang 1992

  • Motor og gear: Cosworth YB to-liters 16 ventilet Doch med turbo • Mahle Motorsport hoved- og plejllejer fra • lettet svinghjul • andre dyser • mapsensor til tre bars tryk • stærkere aktuator • specialbygget udstødningsmanifold • T34-turbolader olie-og vandkølet med 360 graders trykskive • Airtec intercooler • aluminiums vandkøler • Spec R-siwrlport • Spec R ekspansionsbeholder i aluminium • WRC-olieudlufter • Roose Motorsport silikoneslanger • Wasted Spark tændingssystem • 3″ rustfri Moongoose • 300 celles racerkatalysator • original MT75 4×4-gearkasse med 34/66 torque split • 6.5″ fordifferentiale med CNC-fræst bundplade • 7″ bagdifferentiale
  • Undervogn: H&R-gevind med højde- og hårdhedsjustering
  • Bremser: For: AP Racing-kalibre med 362×32 millimeter J Hook-skiver • bag: Standard kalibre med 325×28 millimeter J Hook-skiver
  • Fælge og dæk: Specialfremstillede Braid TCT i 9×18″ • 245/35-R18 Fedderal 595RSR-R semislicks
  • Karosseri: Komplet WRC-bodykit • specialfremstillede forskærme i stål
  • Lakering: Ford Radiant Red mellemslebet med dobbelt lag klarlak
  • Kabine: Ford Motorsport-urskiver med større omdr.-og speedometer-skala med ladetryksur til to bar • Sparco-rat • sort himmel • Recaro-stole
  • Bilstereo: Sony headunit • Earthquake og JBL-højtalere • Pioneer aktiv subwoofer
  • Præstationer: Hestekræfter og Nm: nok • 0-100 km/t: under fem sekunder • topfart: +250 km/t
  • Tak til: Alle der har hjulpet med stort og småt

Koenigsegg: Jesko burde være hurtigere end 500 km/t

0

Nu melder vores svenske broderfolk sig også i hastighedssnakken efter Bugattis rekord

Og meldingen er klar: Den nye Jesko burde kunne klare mere end de 490 kilometer i timen, som Bugatti formåede at få ud af en modificeret Chiron.

Det fortæller en Koenigsegg-talsmand til topgear.com

– Vi vil gerne ønske dem (Bugatti,red.) tillykke. Det er en stor bedrift, siger en talsmand fra Koenigsegg.

Samtidig bekræfter denne, at hvis Bugattien kan kører 447 km/t i snit over to strækninger, ja så er franskmændene verdens hurtigste – sådan helt officielt.

Talsmanden fortalte dog også Top Gear, at den svenske fabrik forventer, at deres nye model Jesko kan rende 500 kilometer i timen – og mere end det.

– Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen. Højhastigheds-udgaven af Jesko burde være i stand til at køre mere end 500 kilometer i timen.

Jesko er opkaldt efter Christian von Koenigesggs far og den afløser Agera RS. Motoren er en 5-liters twinturbo V8 med 1.600 hestekræfter på E85-brændstof.

De 125 eksemplarer er allerede udsolgt.

 

 

Porsche køber 15 procent af Rimac

0

Porsche – og dermed VAG-gruppen – ejer nu 15 procent af hyper-elbilsproducenten Rimac

Tilbage i juli 2018 købte Porsche 10 procent af elbilsproducenten Rimac. Dem med den elektriske hyperbil Concept One, der accelerer fra 0 til 100 km/t på 2,8 sekunder.

Nu har tyskerne så købt sig yderligere fem procent af den kroatiske bilfabrikant, der er specialister i hyperhurtige elbiler.

LÆS OGSÅ: Her er Porsches første elbil: Fra 0 til 100 km/t på 2,8 sek.

Udmeldingen kommer bare én dag efter, at Porsche præsenterede deres egen første elbil. Sedan-modellen Taycan, som i det vildeste trim – Turbo S – yder 761 hestekræfter og kører 412 kilometer på en opladning.

– Vi er kun i begyndelsen af vores partnerskab (med Porsche, red.) – og alligevel er vores høje forventinger allerede blevet indviet, fortæller Rimacs topchef og grundlægger, Mate Rimac.

 

 

Monsterfed driftvideo: Gennem gaderne med 1.200 hk

0

Driftkører Steve Baggsys Nissan GT-R er et monster – se bilen i denne fede video.

For at markere afslutningen på Gymkhana GRiD, der i disse dage afholdes i den polske by Warszawa, sætter driftkører Steve Baggsy ild til bagdækkene på sin Nissan GT-R.

Monstret med de 1.200 hestekræfter fra en LS-V8 hiver og flår alt, hvad den kan i asfalten omkring byen Fichtenberg i Tyskland.

I videoen herunder bliver byen dog omdøbt til Driftenberg af Mareike Fox (google lige hende engang – på eget ansvar, selvfølgelig)

Strømerne er væk, gaderne er tomme. Eller er de?

Bugatti: Chiron kan køre 515 km/t

0

Hvis og hvis – hvis Bugatti havde slået hastighedsrekord i Nevadas ørken, havde de kørt endnu hurtigere

Mindre du bor under en sten, så har du nok hørt, at Bugatti har sat hastighedrekord med en Chiron. En ombygget Chiron godt nok – men ikke desto mindre kørte bilen 490 km/t, da det gik stærkest.

Og nu hævder franskmændene, at det kunne være gået endnu stærkere. 515 kilometer i timen, er hvad de mener, bilen kunne have nået, hvis rekordforsøget var foregået i Nevadas ørken.

LÆS OGSÅ: 8 råd – sådan spotter du en civil politibil 

Samme sted hvor Koenigsegg i november 2017 satte den hidtidige hastighedsrekord, da de fik en Agera RS op på 447 km/t.

Ikke at Bugatti vil gøre forsøget, i en pressemeddelelse skriver firmaet nemlig, at det er slut med at jagte de vanvittige hastigheder.

Men – hvis nu de ombestemmer sig.

 

BMW trækker strømstikket – her den sidste i8

0

BMW i8 Ultimate Sophisto Edition er den sidste i8

Hvis du godt kan lide den tre cylindrede sportsvogn med elmotorerne, så er det her en trist nyhed.

For Ultimate Sophisto Edition betyder, at BMW indstiller i8-produktionen. Det sker med udgangen af april 2020.

Til den tid vil det også være mere end ti år siden at konceptet, der endte med at blive til i8, kom til verden ved Frankfurt Motor Show i 2009. Den endelige produktions-bil kom på gaden i 2013.

Og lige om lidt er det altså slut for bilen med de sammenlagt 372 hestekræfter fra en 1.5-liters motor og 7.1 kWh-elmotor.

Der bygges 200 styk af Ultimate Sophisto Edition, der blandt andet får 20″ hjul – og så er det altså slut for bilen, der går fra 0 til 100 km/t på lidt over fire sekunder.

 

 

Dansk Top Gear meldt til politiet

Før programmet overhovedet har haft premiere, er den det danske “Top Gear” blevet politianmeldt

Optagelserne til den danske udgave af Top Gear er i fuld gang. Men måske har programmet, som Discovery Networks har købt rettighederne til, for meget fart på.

I hvert fald er programmet blevet meldt til politiet efter nogle optagelser ved Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland. Det er naturstyrelsens repræsentant i området, skovfoged Helene Overby. der har meldt Felix Smidt og co. til politiet.

– Man må ikke køre på anden mands grund uden tilladelse, og lige her er der tilmed tale om et klitfredet område, hvor ikke engang ejeren må køre.

Den udlægning er Felix Smith som Top Gear-vært dog ikke helt enig i.

– Vi kørte op til fyret i et etableret spor som håndværkere og en traktor med turister til fyret bruger dagligt. Der blev ikke kørt stærkt eller kørt i klitterne, og vi ødelagde intet. At tilladelserne ikke har været på plads, vil jeg lade andre om at forklare, skriver Smith på sin instagram-konto.

Hos Nordisk Film, der producerer programmet, er man ærgerlig over situationen.

Produktionen og Nordisk Film har handlet i god tro. Vi har hyret et lokalt eventbureau, som skulle sørge for, at vi havde alle de nødvendige tilladelser til at optage. Det viser sig så nu, at vi angiveligt ikke har haft de nødvendige tilladelser. Derfor lægger jeg mig også fladt ned, og vi beklager meget, at der ikke har været styr på det, siger Nordisk Film-chef Ulrik Jørgensen til Ekstra Bladet.

eKäfer – en VW Boble med elmotor

0

Er det med el, at der skal holdes liv i gamle biler? Det ser det ud som om, at VW synes

eKäfer er den døbt. Den klassiske Volkswagen Type 1 – Boblen, som de fleste også vil genkende den – har fået batteripakken fra en Volkswagen e-UP!

Modellen er næsten produktionsklar ifølge Volkswagen, der præsenterer den på næste uges Frankfurt Motor Show. Om bilen så når et samlebånd, må tiden vise.

Elmotoren fra den elektriske UP! giver den klassiske bil en rækkevidde om cirka 200 kilometer på en fuld opladning.

Når strømmen slipper op, kan lithium-ion-batteriet på en time lades med 150 kilometers rækkevidde.

Til gengæld er bilen noget tungere end sit modstykke med benzinmotor. 1.280 kilo vejer el-boblen. Benzineren vejede blot 800 kilo.

Alligevel kan den el-klassikeren ikke betegnes som decideret langsom. Altså i det små. For den skal faktisk bruge mindre end fire sekunder på at ramme 50 km/t.

Mens det tager lidt mere end otte sekunder at nå de 80 km/t. Tophastigheden er 150 kilometer i timen.

For nu er det VWs plan, at Type 1-ejere i et kommende program kan få konverteret deres bil fra benzin til el.

 

Her er Porsches første elbil: Fra 0 til 100 km/t på 2,8 sek.

0

Porsches Tesla-dræber hedder Taycan – efter lang tids venten er den produktionsklare bil her

Det er Porsches allerførste elbil, selvom vi egentlig i fire år har vidst, at den ville komme. Hul i det – nu er Taycan her. Og af en elbil at være lægger den godt fra land.

Bilen kommer i to udgaver, Turbo og Turbo S, hvoraf sidstnævnte bliver den voldsomste med hele 761 hestekræfter, der sender den fra 0 til 100 km/t på 2,8 sekunder.

Den almindelige Turbo må “nøjes” med 680 hestekræfter og en 0 til 100 km/t-tid på 3,2 sekunder. Til gengæld klarer Turbo-udgaven 450 kilometer på en opladning, mens Turbo S kan rende 412 kilometer, før der ikke er mere juice i batteriet. Ikke at det dog er noget problem, for Porsche lover ‘lynopladning’.

Og med det skal forstås at der er strøm til 100 kilometers kørsel allerede efter fem minutter. Batteriet er 80 procent opladt på 22 minutter. Begge ting forudsætter dog, at strømmen kommer fra en 800 volts lader.

– Vores nye eldrevne sportsvogn er stærk; en bil, som har udholdenhed til at tilbagelægge lange strækninger, og som står for frihed, siger Oliver Blume, som er administrerende direktør hos Porsche AG.

Hurtigste Lamborghini nogensinde: En hybrid-V12 med 819 hk

0

Lamborghini holder liv i den mægtige V12-motor ved at sætte strøm til den

Dem, der troede, V12-motoren var på vej på pension, må været noget stille lige nu. Lamborghini har nemlig præsenteret endnu en V12-model.

Sián hedder den – italianernes første hybridbil. Et monster af en motor på 6,5 liter – doneret fra Aventador SVJ.

Hvilket betyder, at den ikke får nogen turbohjælp – de tolv cylindre lever på ren sug. Ydelsen er voldsomme 819 hestekræfter, hvoraf et 48-volt batterisystem leverer de 34.

Beskedent, kunne man mene. Men elmotoren er bygget direkte sammen med speeder og gearkasse for at gøre responsen i begge dele bedre.

Motoren er vi dog ikke helt færdige med endnu. For med nye indsugningsventiler i titanium yder den 15 hestekræfter mere end i SVJ. Det sender den store tyr fra 0 til 100 km/t på under 2,8 sekunder.

Topfarten er de samme 350 km/t som Aventador SVJ, mens Sián skulle være endnu hurtigere i mellemaccelerationerne.

Men.. Det er nok ikke en bil, du nogensinde kommer til at se på andet billeder og i videoer på Youtube. Og det er ikke kun på grund af de vilde præsationer.

Lamborghini bygger nemlig kun 63 styk – en kærlig hentydning til firmaets grundlægges i 1963. Prisen tør du ikke spørge om, men vil du alligevel vide det, så skal du som minimum hoste op med 6,3 millioner dollar.

Altså 42,3 millioner danske kroner før skat, moms og hvad vi ellers har af afgifter.

 

Så cool: Audi Quattro Gruppe B-rallyvogn er bygget i Lego

0

At Lego er verdens sejeste legetøj er lige blevet understreget igen, igen!

Den originale Audi Quattro er en af de mest rå rallybiler til dato. Hvilket genskabelsen i Lego Technic blot understreger.

Den ægte blev blandt andet kørt af den frygtløse Michèle Mouton. At gense hende tæmme Quattroens rækkefemmer med turbo og 444 hestekræfter er selv i dag ærefrygtindgydende.

Med bilens legendariske historie er model her topfed – også selvom den kun er i 1:18. Alt fra rat til undervogn og firehjulstrækket  er da også fuldt funktionelt!

Hennessey: Tillykke, Bugatti – men vi rammer 500 km/t

0

Hennessey er ikke sen til at lykønske Bugatti med hastighedsrekorden, men den amerikanske tuner hævder at kunne køre endnu hurtigere

Bugatti har kørt 490 km/t i en modificeret Chiron. Hastigheden gør franskmændene til verdens hurtigste – altså lidt endnu.

For amerikanske Hennessey har både meldt sig med et tillykke og en stikpille. De vil nemlig køre endnu hurtigere.

Helt præcist vil de i deres Venom F5 ramme 500 kilometer i timen. Når man kigger på Venom-specifikationerne, ser det da også ud som om, Hennessey mener det grav alvorligt.

Bilens karosseri bygges i fjerlet kulfiber, og det hele drives frem af en 7.6-liters V8 med dobbelte turboer og 1.600 hestekræfter. Newtonmeter er der 1.760 af.

Hennessey sigter så afgjort efter de 500 kilometer i timen. De siger i øvrigt, at bilen ville kunne nå 300 km/t på under ti sekunder.

 

 

Nu kommer Top Gear på dansk

0

Ikke bare med danske undertekster – nej, Top Gear på dansk sendes næste år på Kanal 5

Det oplyser Discovery Networks Danmark. der har købt rettigheder til at lave en dansk udgave af det verdenskendte britiske TV-program, der også har en amerikansk pendant.

Den danske udgave får tv-vært Felix Smith, skuespiller Dar Salim og den tidligere racerkører Jesper Carlsen som værtstrio.

Felix Smith har tidligere været vært på alt fra Melodi Grand Prix til Rundfunk på Danmarks Radio. Med ’Top Gear’ har han for alvor fundet hjem. Smith er Mercedes-fan og har et Mercedes-logo tatoveret på underarmen:

– Top Gear er mit alltime yndlingsprogram, og jeg var ikke to sekunder i tvivl om, at det her skulle jeg lave. Jeg har interesseret mig for biler lige så længe, jeg kan huske og et af mine mål i livet er at prøve at køre så mange forskellige biler som muligt.

Smith fortæller yderligere

– Top Gear’ passer perfekt ind i den ambition. Jeg er stolt og lykkelig over at få lov til at drøne Skandinavien rundt med to gode venner i nogle af verdens fedeste biler. Det er svært for mig overhovedet at kalde det et arbejde.

Og selvom han ikke i samme omfang har bilerfaring som sine to medværter er også Dar Salim med foran kameraret.

– Jeg er ikke lige så erfaren en kører som mine to medværter, men jeg elsker fart og har altid gjort det. Det har aldrig været et fokus for mig i mit liv, men åbenbart altid været en naturlig del af det. Jeg har trods alt fløjet flyvemaskiner, sejler speedbåd, kører motorcykel og hurtige biler.

HVORNÅR BLIVER DET SENDT?
Produktionen begynder i september 2019 på den jyske vestkyst og spreder sig derfra udover resten af Skandinavien, inden den slutter med udgangen af året.

Det danske Top Gear vil efter planen blive sendt på Kanal 5 i foråret 2020.

Australske gutter vil udstyre Mk.IV Supra med twin turbo V12

Under navnet Supra Supreme laver to australier en Youtube-serie, hvor de lægger en V12-motor i en Toyota Supra Mk.IV

Senest er Tristan Hewitt og Shane Kenn nået til femte afsnit i deres serie. Her arbejder de to australiere på flytte oliepumpen, så der er plads til den mægtige 5-liters V12.

Der i øvrigt også kommer fra Toyota-hylderne – 1GZ-FE hedder den.

Det endelige mål er 1.000 hestekræfter

Her rammer Bugatti Chiron 490 km/t

0

Den vanvittige hastighed gør Bugattien til den hurtigste hyperbil i verden

En næsten mytisk barriere indenfor bilernes verden er lige banket ned af Bugatti. På fabrikkens testbane Ehra-Lessien har en testkører nemlig hamret en Chiron op i nærheden af 500 kilometer i timen.

Helt præcist ramte bilen 490,48 kilometer i timen, da det gik hurtigst. Det er 43,28 kilometer i timen hurtigere end Koenigseggs tidligere rekord i en Agera RS.

For at nå den høje hastighed har Bugatti dog måtte ændre lidt på Chiron, der er blevet 25 centimeter længere bagtil. Det reducerer vindmodstanden betragteligt.

Den kæmpe vindbremse er også blevet erstattet af en mindre type, der ikke kan gå op og ned men i stedet er fikseret.

For at få mere køling til den enorme W16-motor er de forreste luftindtag også gjort større med en ny forkofanger. Ydelsen forbliver næsten den samme – mindre justeringer bringer det totale antal hestekræfter op på 1.600.

Bilist stoppet med 177 km/t: “Jeg skal virkelig skide”

Når man skal, ja – så skal det nogle gange gå virkelig stærkt

Der findes vel næppe den undskyldning, som en færdselsbetjent ikke har hørt. Men da politiet i Yaxley, England, stoppede en Mercedes C-Klasse, kom føreren med en af de sjovere forklaringer.

LÆS OGSÅ: Politi stopper bilist med 190 km/t: ‘Jeg testede bare nye dele’

Som det fremgår af politiets tweet om sagen, hævdede føreren, at han arbejde som lastbilchauffør – altså at han lever af sit kørekort og at årsagen til den høje fart ganske enkelt skyldes, at han havde desperat brug for at komme på toilettet for at lave ‘nummer to’.

Om Mercedes-manden nogensinde fandt et toilet, melder historien intet om. Men han kan nu se frem til en klækkelig bøde og en udelukkes fra at køre bil i et sted mellem syv og 28 dage. Billigt sluppet set med danske øjne. Sagen skal dog for retten, så endnu er intet afgjort.

BMW-boss: Vi bygger ikke M-stationcars

0

Konkurrenterne gør det, men BMW vil ikke bygge hurtige stationcars

Mercedes har E63 AMG, Audi har RS6. Begge fabrikker bygger stationcars. Men BMW vil ikke melde sig i den kamp, siger M-afdelingens chef nu.

I nyligt interview med Car Magazine fortalte M-chef Markus Flasch, at hurtige stationcars – eller Tourings som BMW kalder det – ikke er en del af fabrikkens planer.

I stedet vil de i Munchen satse på SUV’er som de nye X3 M and X4 M.

– Touring-modeller er ikke en del af vores M-planer. Hvis jeg spurgte kunder i Østrig, Schweiz eller Tyskland vil de højst sandsynlig vende tomlen op (til den beslutning, red.), forklarede Markus Flasch.

Ikke alt med M-emblem bliver dog SUV-højt. Spurgt til kommende modeller ville M-bossen gerne tale lidt om den kommende M3/M4 også.

– Tænk på M5’erens firehjulstræk. Vi har formået at skabe et lignende system til den kommende M3. Men vi vil også stadig producere ‘den mere rene bil’ – altså baghjulstræk og manuelt gear.

 

 

Lamborghini Huracan rammer 321 km/t på 7 sekunder

Hvilket gør tyren fra Sant Agata til den hurtigste af sin art

Underground Racing har verdens hurtigste Lamborghini Huracan. De amerikanske tunere er berømte for deres twinturbo-setup, som Lamborghini’en også nyder godt af.

Kort fortalt betyder det, at den 5.2-liters V10’er i stedet for mellem 610 og 640 hestekræfter yder 2.000 hestekræfter.

2.000!

Selv hævder Underground Racing, at den præstation gør Lamborghini’en til verdens hurtigste af sin slags på både 402 meter og 804 meter.

Eller som flere nok vil betegne det, 1/4 mile og 1/2 mile-løb.

 

Hennessey: Mustang GT500 får 1.200 hk

Det er ikke småting, Hennessey har i støbeskeen for Ford Mustang modelår 2020

Den har ikke engang haft officiel premiere endnu, men den amerikanske tuner Hennessey har allerede heftige planer med den kommende Ford Mustang GT500.

Op til 1.200 hestekræfter er firmaets plan.  Trin et –  Venom 850 – yder, ja, du gættede det, 850 hestekræfter.

Mens trin to laver voldsomt meget ballade med en ny, tre-liters kompressor, der gør Forden i stand til at smide hele 1.000 hestekræfter i asfalten.

Men på trejde og sidste trin bliver det sindssygt. 1.200 hestekræfter og skræmmende 1.355 newtonmeter er nemlig muligt på E85-brændstof.

BMW Vantablack X6 er verdens mest sorte bil

Den er ikke bare sort – BMW Vantablack er kulsort. Og så lidt mere end det, faktisk.

For bilen, der er et PR-stunt frem mod Frankfurt Motor Show fra tyskernes side, er nemlig lakeret i verdens mest sorte farve.

Det bliver nemlig ikke mere sort end vantablack. Alligevel reflekterer farven lyset, uanset fra hvilken hvilket, du ser bilen. Blær!

LÆS OGSÅ: Denne ABT-Audi RS6 har 740 hk og kun 5 km på klokken

Hvad er der så under den sorteste af sort lak? Vi ved det ikke. Men er det topmodellen, X6 M50i, så er det en 4.4-liters V8 med twinturbo og 530 hestekræfter.

I videoen herunder kan du se mere om projektet

Audi A1 med 240 hk efter ABT-behandling

Den seneste generation Audi A1 har været til check hos ABT Sportline

Hvilket har resulteret i, at den mindste Audi er gået fra 200 hestekræfter til 240 af slagsen. Samtidig er momentet hævet fra 320 til 360 newtonmeter.

Til sammenligning havde den nu udgået Audi S1 231 hestekræfter.

At A1 nu er mere potent har kunnet lade sig gøre, fordi ABT har rodet med bilens motorstyring. Men ydelsen er ikke det eneste, som har fået et hak op ad.

ABT har også smidt sænkingsfjedre på, så den lille tysker kommer 30 millimeter tættere på asfalten. Fjedrene spiller i øvrigt sammen med Audis egne indstillinger af undervognen, som føreren kan skifte mellem.

Endnu har ABT ikke sagt noget om præstationerne, men den almindelige A1 40 TSFI går fra 0 til 100 km/t på 6,5 sekunder, mens den rammer 235 km/t på toppen.

Det er nok lidt anderledes nu.

 

Jocks.dk inviterer til drift- og trackday på Sturup – skal du med?

0

Savner du at give den gas i din hurtige gadebil, eller har du en driftbil i garagen? Så gør Jocks.dk det nu nemt for dig at få nogle kilometer i dækkene.

Selvom det er stinkende varmt i skrivende stund, så begynder vi at kunne se en ende på race-sæsonen for i år. Men inden du begynder at blive helt trist, så skal du selvfølgelig sætte kæmpe kryds i kalenderen den 29. september.

Her skal du en tur til Sturup Raceway, hvor Jocks.dk holder drift- og trackday. Denne dag kan du medbringe din egen bil og give den fuld pedal en hel dag på den fede, svenske racerbane.

Alle biler er velkomne til Jocks.dk drift- og trackday – uanset om du kører hardcore driftbil, der skal båles igennem med røg fra begge bagdæk – eller om du bare skal lære GTI-hverdagsbilen bedre at kende på en lukket bane. Der er plads til alle typer biler denne dag.

Du skal bare huske at købe deltagerbillet på forhånd, da det vil ikke være muligt at købe billet på selve dagen. KLIK HER!

Derudover er der fri entre for alle tilskuere, så hvis du ikke selv skal køre, er du mere end velkommen til at kigge forbi og opleve de mange hidsige biler få mesterlige stryg. Der er kørsel fra kl. 9 til 17.

Hvis du vil deltage med din egen bil, kan du læse en bunke flere vigtige detaljer og tilmelde dig lige HER!

Vi ses på Sturup Raceway den 29. september!

Se videoen fra Jocks her:

Årets sidste to Boosted Tour-træf nærmer sig – skal du med?

0

Vi har endnu Holbæk og Esbjerg på kalderen – ses vi til den sidste del Boosted Tour 2019?

Sæsonen er i fuld gang – et Auto Show med rekordmange besøgende og Boosted Tour er bare fløjet forbi.

Men vi er slet ikke færdige med at se på biler rundt om i landet. Så sensommeren bruger vi på at komme lidt ud fra redaktionskontorerne, når vi tager Boosted Tour med til Holbæk og Esbjerg.

Onsdag d. 12 september er vi i Esbjerg hos Extreme Car Parts på Spangsbjerg Møllevej 99. Kom og spark dæk med os blandt hundredevis af flotte biler fra klokken 16 til 20.

Ugen efter går touren til Holbæk, når vi lander hos Custom Audio Denmark fra kl. 16 til 20. De bor her: Lundemarksvej 23 B.

Ses vi?

 

Volvo Amazon-karosseri monteret på 700-hestes Corvette

Der er dem, som mener, at man skal holde snitterne fra klassikerne – og så er der Jeff Allen.

Jeff Allen stod en dag ude i garagen og så på sin Corvette Z06 og sin Volvo Amazon ved siden af. Og så opdagede han, at afstanden mellem hjulene så ud til at være meget ens. Spændende, tænkte Jeff.

Og så var der ligesom ikke nogen vej tilbage. Jeff gik i krig med at klone de to biler.

Undervejs blev der også lige tid til at smide en hidsig Lingenfelter LS7-motor ned mellem forhjulene. Så nu har den svensk-amerikanske freak-bil hele 700 hk at lege med. Og lege, det gør Jeff!

Se bare i videoen herunder:

Sådan lyder den nye RS6 – bedre end forgængeren?

0

Audi RS6 C8 er længe ventet, men lyder den lige så godt som sin forgænger?

Den ser brutal ud, den nye RS6. Men har den lydsporet, der kan bakke udseendet op?

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du en civil politibil 

Det kan du afgøre med dig selv i løbet af denne video. Kun levende kørebilleder og ren V8-lyd.

Lidt specs:
4-liters V8 med biturbo og 48 volt batteripakke
600 hestekræfter og 800 newtonmeter
0 til 100 km/t på 3,6 sekunder
Tophastighed: 305 km/t

Striben Randers: Politiet mødte publikum i øjenhøjde

0

Vagtchefen hos Østjyllands Politi var ikke tilfreds, det var Striben Randers til gengæld

Det gik hurtigt for både deltagere og to patruljevogne fra Østjyllands Politi, da der i weekenden var gaderæs i Randers. Men på helt lovlig-vis.

Nu har Striben Randers bakket betjentene, der kørte på den aflukkede bane med blink og sirenerne tændt, op.

– De spurgte, om de også måtte køre ned gennem banen, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Jeg synes, at det var en sjov ide og kunne ikke se noget problem i det, siger Striben Randers’ PR-ansvarlige Jesper Mølgaard til DR.

Den store mediedækning, som betjentenes lille stunt fik, fik nemlig efterfølgende vagtchefen hos Østjyllands Politi til offentligt at tage afstand fra betjenene. Her kristerede hand dem for ‘misbrug af politiets ressourcer‘.

En kritik gaderæs-arrangøren, Striben Randers, er uenig i.

– Publikum synes, at det var rigtig fedt, at de kørte en tur ned gennem banen med blink og sirener, og alle tog deres telefoner frem og filmede og klappede og hujede, som var det en fodboldkamp. Det er ligesom, når politiet er ude ved alle mulige andre arrangementer, hvor man for eksempel kan komme ind i deres biler, udtaler Jesper Mølgaard.

Opbakning på Facebook
På Facebook møder ‘racer-betjentene’ da også stor opbakning. Tråden til Boosted Magazines første opslag om sagen flyder nærmest over med positive tilkendegivelser rettet mod betjentene.

I en af de over 400 kommentarer skriver Nadíja Nikolina Kovacíc Carlsen

– Elsker det! Tak for jeres gode arbejde ellers! Kæmpe respekt til betjentene.

Samme tone lægger Kenneth Thomsen for dagen
– Det er sådan nogle relationer mellem politi og bilfolk, som der er brug for, de er trods uniformen også kun mennesker, de betjente fortjener mere en medalje end en shitstorm. De var jo alligevel derude, så hvorfor skulle de ikke også prøve.

I mens har Kim Mølbach Krogh fanget, at der kan være god PR-værdi i betjenes handling

– En positiv deltagelse af politiet i gaderæs – at ledelsen ikke ser det er god PR er rigtig trist

Der er dog også kritiske ryster i kommentarsporet. Blandt andet mener Jan Rasmussen kort og godt, at betjentenes handling var

– Dårlig stil

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen – andet end pressemeddelelsen.

Kæmpe stort respekt til Østjyllands Politi ????????????????????? #politi

Slået op af Striben-Randers i Lørdag den 24. august 2019

 

 

 

 

 

 

Denne Audi S2 med 6-liters W12 kan blive din

Vi fatter det næsten ikke, men der er altså plads til en W12 på seks liter mellem forhjulene på en Audi S2

Audi S2 kom i 1991, VAG-gruppens 6-liters W12-motor kom først mange år senere. Alligevel er det lykkedes nogen at smede de to ting sammen.

Og nu kan begge dele i en blive dit. Bilen er nemlig til salg i Ungarn. Sælger oplyser ikke fra hvilken bil, den store motor præcist stammer.

Men den skulle yde 450 hestekræfter og 580 newtonmeter. Det originale quratto-firehjulstræk bruges stadig, mens den sekstrins manuelle gearkasse er fra en noget nyere Audi S6.

Motor udover forakslen
Af andre opgraderinger oplister sælger 324 millimeter bremseskiver med tostemplede kalibre foran.

Hydraulisk håndbremse, skålsæder og et fuldt bur er en del af kabinen. Mens et customlavet udstødningssystem sørger for fri gennemgang til de 12 cylindre.

Motoren ligger helt ude over forakslen, hvilket betyder, at der ikke er blevet plads til køleren. Den er i stedet rykket om i bagagerummet.

Dette rå stykke galskab er lige nu til salg på Mobile.de for den nette sum af 11.451 euro.