Skuespillers smadrede Ferrari sælges for 128.000.000 kroner

Skuespilleren Steve McQueens ødelagte Ferrari skal på auktion for første gang nogensinde til en forventet pris på 128 millioner kroner.

Annonce

Skuespilleren Steve McQueens ødelagte Ferrari skal på auktion for første gang nogensinde i New York.

Den yderst sjældne Ferrari 275 GTB/4 NART Spider fra 1967 forventes at indbringe mellem 100 og 128 millioner kroner hos auktionshuset Gooding Christie’s.

NART står i øvrigt for North American Racing Team, der blev grundlagt af den første Ferrari-importør i USA, Luigi Chinetti, i 1958. Bare 11 år efter Ferraris første bud på en gadebil.

Bilen – altså 275 GTB’eren, er en ud af bare ti eksemplarer. Desværre har den stået gemt væk i den samme private samling i mere end 40 år.

Annonce

Hollywood-ikonet bestilte sit eksemplar efter optagelserne til filmen The Thomas Crown Affair fra netop 1967, hvor en tilsvarende Ferrari 275 medvirkede.

Kort efter leveringen blev McQueen, som historien går, påkørt bagfra på Pacific Coast Highway. Påkørslen efterlod den allerede dengang hundedyre italiener med omfattende skader.

Bilen blev adskilt og omlakeret af filmstjernen selv

Men i stedet for at vente på en sikkert meget langtrukken og langvarig genopbygning købte McQueen en tilsvarende coupé-udgave af den ellers åbne 275’er og pillede hjul samt sidespejl af den havarerede Spider.

Samtidig fik han bilen omlakeret i en dybere metallisk blå nuance og udstyrede kabinen med sit helt eget mønster i lædersæderne.

– Af alle de bemærkelsesværdige biler Steve McQueen har ejet er den NART Spider den mest mytiske, siger auktionhusets direktør David Gooding.

Normalt straffes enhver ændring på klassiske biler, der ikke er lavet af fabrikken eller med fabrikkens velsignelse, hårdt af kræsne samlere. Men lige i dette tilfælde forventer auktionshuset, at ændringerne kun presser prisen op.

En tilsvarende model uden kendis-staus blev i 2013 solgt for hele 267 millioner kroner, hvilket understreger den ekstreme efterspørgsel på de ti biler.

Verdensrekord for historiske gadebiler på auktion

Artiklen fortsætter efter dette:

Verdens højeste hammerslag over en gadebil faldt i øvrigt i maj 2022, da en britisk milliardær købte én af bare 2 Mercedes 300 SLR Uhlenhaut.

Bilen står i øvrigt stadig i fabrikkens samling. Det er en del af aftale. Ifølge Boosted oplyser kostede bilen mere end 1 milliard kroner.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce