De sidste Saab-biler nogensinde forlader nu fabrikken i Trollhättan, når Nevs sætter unikke 9-3 modeller på auktion uden mindstepris i maj 2026.
De sidste Saab-biler nogensinde forlader nu mærkets tidligere bilfabrik i Sverige.
Dermed bliver der sat et endelige punktum for over 70 års bilhistorie i Trollhättan. I hvert fald den som Saab var involveret i.
Det er Nevs, der købte resterne af Saab Automobile i 2012, der har besluttet at sælge de resterende køretøjer fra fabriksområdet gennem auktionshuset Klaravik.
Det drejer sig om fire eksemplarer af modellen Saab 9-3 sedan med nogle usædvanligt lave stelnumre.
Altså er bilerne fra den periode lige efter, NEVS genstartede produktionen af 9-3-modellen på licens fra Saab.
Bilerne har stået gemt på fabrikken som de sidste vidner om en svunden storhedstid for svensk bilindustri.
Auktionerne starter den 21. maj og løber frem til den 30. maj med en stor afslutning på selve fabrikken.
Alle bilerne bliver sat til salg med en frapris på nul kroner. Desuden er der ingen mindstepris, så de højeste bud vinder uanset beløbets størrelse.
Nina Selander, der er administrerende direktør for Nevs, ser salget som en vigtig markering. Hun kalder det en måde at hylde hele Saab-æraen på over for de mange fans.
Lusket forretningsmand løb fra løfte om bilproduktion
Udover de almindelige sedaner kommer flere helt unikke specialbiler under hammeren. Det drejer sig blandt andet om tre elektriske udgaver af Saab 9-3.
Den ene prototype er udstyret med avancerede hjulmotorer, mens en anden har en benzinmotor som rækkeviddeforlænger.
Det afslører, hvor tæt Nevs var på at genoplive mærket med moderne teknologi. Det var da også tæt på for den sidste bil, de tidligere Saab-folk nåede at udvikle.
Men projektet Emily GT endte som en katastrofe, da en libanesisk forretningsmand ifølge NEVS vil løbe fra sit løfte om at bygge bilerne i Sverige.
Projekterne viser de fremskredne planer om at videreudvikle den klassiske 9-3 model med helt nye drivlinjer.
Desværre satte den økonomiske krise hos NEVS’ kinesiske ejer en stopper for produktionen, før den nåede at blive til virkelighed
De biler, der nu er til salg, er der dog én meget vigtig hage ved. De må nemlig slet ikke køre på vejene, da de aldrig fik deres typegodkendelse.
Køberne skal derfor betragte bilerne som museumsgenstande eller samlerobjekter. De kan ikke indregistreres til almindelig kørsel på de danske landeveje.
Claus købte og kørte den sidste Saab til Danmark
Det er ikke første gang, at den sidste bil fra Trollhättan skaber overskrifter. Faktisk endte den absolut sidste bil med det rigtige Saab-logo i Danmark.
Som Boosted kunne fortælle i 2019, blev den model solgt til Claus Spanggaard fra Hadsund. Han bød højest og sikrede sig et stykke unik bilhistorie.


