Magnus Walker sælger sin ikoniske bilsamling på auktion

Den skæggede Porsche-entusiast og bilkendis Magnus Walker sælger ud af sin Porsche-samling. Det sker på en RM Sotheby’s-auktion senere på måneden.

Annonce

Han har egentlig et blødt punkt for BMW E39 M5, men i den brede offentlighed – det vil sige i bilmiljøet – er Magnus Walker nok bedst kendt for sit lange skæg.

Og så selvfølgelig sin enorme Porsche-samling. Walkers private garage rummer mere end 50 års Porsche-historie på hjul.

Men nu bliver den altså en smule mindre. Den 58-årige brite sælger nemlig ud af flere biler og dele, som han har samlet sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt skal 159 biler og dele under hammeren senere på måneden. Helt præcist mellem 18. – og 25. marts 2026.

Det sker på en auktion i USA, hvor Walker også har boet i mange år. Blandt de mest spændende ’emner’ på auktionarius blok er en 911 fra 1966. Bilen, der står i Irish Green, var af de første af de ‘originale’ 911’ere, som Walker fik fingrene i.

Men nu skal bilen altså videre. Det samme skal en 911 GT3 fra 2004 i Arctic Silver. Begge biler er vurderet til et sted mellem 100.000 og 125.000 dollar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Auktionen byder dog ikke kun på 911’ere. Udover en bunke bildele har Walker sat flere 944, 968 og 928’ere til salg.

En enkelt enkemager – altså en original 911 Turbo – er også blandt de biler, Walker har bedt auktionhuset finde en ny ejer til.

Magnus Walker sælger sin ikoniske bilsamling på auktion
Credit: RM Sotheby’s

En samling som denne er sjælden. Og det er endnu længere imellem at den slags dukker op til salg i fuld offentlighed. Alligevel sker det fra tid til anden.

Læs videre efter annoncerne

Derfor har Boosted også dedikeret en hel kategori til lignende historier. Vi kalder det ‘ladefund’. Her kan du blandt andet læse om, hvor adskillige spritnye BMW 5-Serier af E34-generationen pludselig dukkede op i Bulgarien.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet