Kvinde knaldet med 225 km/t – “skjulte” sig i månedsvis

En 22-årig kvinde fra Italien er blevet taget i at køre 225 km/t i Schweiz. Politiet kalder hende en “vejpirat”, men det tog måneder af finde hende.

Annonce

En 22-årig kvinde er blevet taget i at køre 225 km/t på en motorvej i Schweiz, hvor begrænsningen er 100 km/t.

Hun står nu over for en kæmpe-bøde og en retssag, da hendes kørsel i alpelandet betragtes som en forbrydelse.

Det hele sket i juli måned i år på motorvej A2 nær Balerna i den italiensktalende del af Schweiz. Det er dog først nu, at det schweiziske politi har kunnet identificere bilisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en 22-årig kvinde fra Milano. Hun kørte 125 km/t mere end det tilladte.

Stemplet som ‘vejpirat’ af politiet

I Schweiz tager man den slags overtrædelser ekstremt alvorligt. At køre så stærkt er ikke bare en almindelig færdselsforseelse.

Det betragtes som en forbrydelse. Man kan på mange måder sidestille det med de danske bestemmelser om vanvidskørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilister, der kører med så ekstreme hastigheder, bliver i landet ofte omtalt som “vejpirater”.

Den unge kvindes sag betragtes som en af dem. Hun er allerede blevet idømt et kørselsforbud i hele Schweiz.

Men den mest alvorlige straf venter stadig på hende.

Risikerer en bøde i millionklassen

Schweiz er et af de lande i Europa, der beregner bøder baseret på den sigtedes indkomst.

Det betyder, at velhavende bilister, der bryder loven, kan modtage astronomiske bøder.

Der er tidligere set eksempler på bilister, der har fået bøder i millionklassen for grove fartforseelser.


Den 22-årige kvinde skal nu stå skoleret over for en schweizisk domstol. I værste fald kan hendes kørsel udløse hele 4 års fængsel.

Ifølge det italienske medie Everyeye er den unge kvinde langt fra den eneste med en højre fod af bly på vejene i alpelandet.

For nylig blev en 47-årig kvinde stoppet med 104 km/t i en 50-zone. Hun fik også en øjeblikkelig frakendelse af kørekortet.

Systemet med indkomstbaserede bøder kendes også fra andre lande.

Mere efter annoncen

Det har bl.a. betydet, at den finske rigmand Anders Wiklöf fik en bøde, der svarer til næsten 1 million danske kroner, for én enkelt fartovertrædelse.

Den bøde var nemlig beregnet ud fra hans høje indkomst.

Men det samme gør sig faktisk gældende herhjemme. Spritbilister skal i det groveste tilfælde nemlig aflevere bøder, der er direkte baseret på deres årsindkomst.

Det har for nylig, som Boosted også kunnet fortælle, udløst Danmarks historiens største bøde af den art.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet