Kriseramt Polestar fyrer direktør – aktien styrtdykker

Dybt forgældede Polestar fyrede onsdag sin mangeårige direktør Thomas Ingenlath. Det fik omgående aktien til at styrtdykke med 16 procent.

Annonce

Polestar skal nu igen forholde sig til truslen om at blive smidt ud fra børsen i New York – det der også er kendt som en afnotering.

Onsdag i denne uge fyrede bilmærket nemlig sin administrerende direktør, Thomas Ingenlath. Den 60-årige Ingenlath har ellers været med hos Polestar lige siden, man gik fra et racerteam til et egentligt bilmærke.

Men bestyrelsen har altså mistet tålmodigheden. Men det har været og er en dyr fyring. Umiddelbart efter nyheden styrtdykkede mærkets i forvejen nødlidende aktie med 16 procent. Hvilket igen bringer den under én dollar.

Den ene dollar er kravet for, at Polestar overhovedet kan handles på børsen. Som reglerne er nu, har bilmærket indtil januar. Her skal udviklingen være vendt, hvis ikke aktiehandlen skal stoppes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Klistermærke skal forhindre brand i Audis elbiler

Det er ikke mange uger siden, at Thomas Ingenlath i et indlæg på sin LinkedIn-profil ellers forsvarede den nødlidende aktie, som han på det tidspunkt mente var et godt køb.

Forsvaret af aktien kom umiddelbart efter, at Volvo solgte størstedelen af sit ejerskab i Polestar til det fælles moderselskab, kinesiske Geely.

Den nye mand i Ingenlaths nu tidligere direktørstol er hans landsmand Michael Lohscheller. Han kommer fra stillingen som direktør for de skandaleombruste selskaber Nikola og VinFast. Sidstnævnte er bl.a. blevet afsløret i at købe sine egne biler og true bilister med politichikane. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg er beæret over at slutte mig til Polestar på et så spændende tidspunkt i virksomhedens historie.

– Polestar har allerede i dag etableret sig som et af de mest eftertragtede og innovative mærker i elbilsegmentet, og jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament og fortsætte med at accelerere vores udvikling, siger Lohscheller.

Den nye tysker ved roret har dog noget af en opgave foran sig. Ikke mindst skal han finde de mange milliarder kroner, Polestar skylder Volvo. Det er indtil videre ikke lykkes. Senest har begge mærker måttet meddele, at tilbagebetalingen af lånet, der skulle være ude af verden i år, udskydes igen.

Læs videre efter annoncerne

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder