Kriseramt bilmærke vil helst sælge reservedele

Lucid Motors har på trods af milliardstøtte fra Saudi-Arabien svært ved at sælge biler. Nu siger direktøren, at mærket hellere vil være underleverandør.

Annonce

Det er svært at sælge biler i øjeblikket. Og endnu sværere, hvis det skal gøres med en bare nogenlunde fortjeneste.

Nu siger amerikanske Lucid Motors da også, at de sådan set helst vil betragtes som ‘en underleverandør, der bygger biler på sidelinjen’.

Det fortæller mærkets direktør Peter Rawlinson i et interview med InsideEVs.

I interviewet gør Peter Rawlinson det klart, at han kun ser bilerne som en meget lille del af Lucids overskudsgivende fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge direktøren skal bilmærket udvikle sig fra at lave biler til oftest at levere både hard- og software til andre. Det er der mange grunde til. Men en af dem er, at det vil kunne fremtidsikre Lucid. I hvert fald hvis man spørger ledelsen.

– Jeg ser gerne, at fordelingen bliver 20-80. Altså 20 procent biler og 80 procent licensaftaler. Min vision for Lucid er lidt som Intel i computernes verden.

– I lighed med, at der er en Intel-processor i din bærbar, skal der være noget Lucid i en Honda eller Toyota, siger Peter Rawlinson.

Lige nu er direktørens vision dog langt fra at være virkelighed. Tværtimod fosser pengene bare ud af kassen. Lucid, der skulle have været i Danmark for flere år siden, er indtil videre kun slået sig ned i Norge. Altså når det kommer til de nordiske markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og længere nordpå lever mærket tilmed en ret stille tilværelse i landet, der ellers er så vilde med elbiler, at biltypen udgør næsten 90 procent af nybilsalget.

Bedre bliver det ikke af, at Lucid på bare 3 måneder i løbet af sidste år tabte hele 4,7 milliarder kroner på gulvet. Læs mere om det her.

Det amerikanske bilmærke kan dog trøste sig med, at man bl.a. har skabt verdens hurtigste politibil. Den blev leveret til politiet i Californien.

Læs videre efter annoncerne

Her skal bilen Lucid Air, der i sit vildeste trim, har over 1.200 hestekræfter, patruljere på delstatens mere end 4.000 kilometer motorvej.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder