Annonce:

Korrupt rigmand flytter og sælger ud af VILDT sjælden bilsamling

I 2005 blev han dømt for korruption. Nu har han – som en lang række af sine landsmænd – fået nok at udsigten til en kæmpe skattestigning.

Annonce:

Derfor flytter den norske milliardær Kjell Inge Røkke, der har skabt sin formue på fiskeri, til Schweiz. Faktisk er det allerede sket. Røkke flyttede i marts sidste år. Men nu har han besluttet sig for, at noget af vognparken ikke skal med til alpelandet.

Det skriver Finansavisen. Mediet har opsnappet, at Røkke både har ladet sin Ford GT fra 2018 og Ford GT40 fra 1966 blive tilbage i Norge. Begge biler står nu hos den samme bilforhandler i Oslo med vilde prisskilte i forruderne.

GT’en har Røkke kun kørt 1.000 kilometer i, siden han fik den leveret for 5 år siden. Forhandleren mener, at bilen skal koste godt 12 millioner norske kroner. Det svarer til lige under 8 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den ‘sidste’ GT40
Rigtig interessant er det med GT40’eren. Den er ifølge forhandleren produceret i en række af kun 20 biler, og Røkkes eksemplar er tilmed den 20. og sidste. I alt blev der bygget 105 Ford GT40 mellem 1964 og 1969.

Men Røkkes bil ligner ifølge forhandleren i Oslo den Mk.II med 7-liters V8, som Bruce McLaren og landsmanden Chris Aron vandt Le Mans med i 1966. Altså lige bortset fra at motoren er en 8,1-liters sag som Shelby har rodet med. Det giver 608 hestekræfter.

Dertil skal lægges 813 newtonmeter. Det hele får du for en pris på 5,9 mio. norske kroner. Det betyder, at du ‘kun’ skal veksle 3,9 mio. danske kroner.

LÆS OGSÅ: Bilmærke-direktør advarer: “Der er IKKE råstoffer nok til alle elbiler”

Røkke, der er Norges syvende rigeste mand, er ifølge norske medier godt for 45,9 milliarder norske kroner. I 2020 lagde han alene 175 mio. kr. i den norske statskasse. Men det er altså slut nu.


Personen Kjell Inge Røkke er ikke helt pletfri. I 2005 blev han dømt for korruption og falsk forklaring i retten. Det gav ham 120 dages fængsel. Heraf blev de 90 dage gjort betinget.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også