Konkursramte Fisker har solgt flere elbiler end Volkswagen

Det er ikke til at komme uden om et bizart tvist på officelle salgslister i USA – konkursramte Fisker Inc. har solgt flere elbiler end Volkswagen.

Annonce

Det et amerikansk elbilmærke Fisker Inc.m der gik konkurs tidligere i år, formåede i oktober at sælge flere elbiler i USA end Volkswagen. Dette på trods af, at Fisker i juni erklærede sig konkurs og i oktober var begyndte at lukke ned.

Ifølge oplysninger fra S&P Global Mobility registrerede Fisker 110 elbiler i USA i oktober, mens Volkswagen kun solgte 92 elbiler.

Selv Fiat, der ikke er kendt for at være en stor spiller på elbilsmarkedet hverken herhjemme eller på den anden side af Atlanten, solgte flere elbiler end VW. Nemlig 135.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fiskers salgstal blev hjulpet af et udsalg af lagerbiler. Efter konkursbegæringen har en amerikansk domstol godkendt Fiskers plan om at sælge cirka 3.000 eksemplarer af elbilen Ocean som har samlet støv på lagre rundt omkring.

Disse biler blev købt af American Lease, et leasingfirma i New York. Mens andre blev solgt med store rabatter gennem de resterende Fisker-forhandlere.

Volkswagens lave salgstal i oktober skyldtes ifølge mærket selv ‘operationelle’ problemer. Med kun to elbiler på det amerikanske marked, ID.4 og ID.Buzz, er Volkswagens udvalg begrænset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Situationen forværredes, da en tilbagekaldelse af næsten 100.000 ID.4’ere med defekte døre stoppede salget. Produktionen på Volkswagens fabrik i Chattanooga, Tennessee, blev også stoppet i slutningen af september, hvilket yderligere begrænsede salget.

For Volkswagen er oktober en måned nok en periode, både ledelsen og de ansatte helst vil glemme. At et mærke, der ikke længere eksisterer, overgår dem i elbilsalg, illustrerer de udfordringer, den tyske bilgigant står over for. Hjemme i Tyskland er der dog langt større problemer at slås med. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet