Kommer til Danmark – de bygger 10.000 biler om ugen

Produktionen havde kun været i gang i en uge, da LeapMotor, der har Stellantis-koncernen med som økonomisk rygdækning, fik bygget eksemplar nummer 10.000 af B01-modellen.

Annonce

Den kinesiske elbil-bilmærke Leapmotor, som snart kommer til Danmark, har i disse dage rundet en markant milepæl i produktionen.

På bare én uge har de ansatte samlet 10.000 eksemplarer af den nye sedan, B01. Det sker med massiv økonomisk opbakning fra bilgiganten Stellantis.

Rekorden blev sat mindre end syv dage efter modellens officielle lancering den 24. juli 2025. Det er den hurtigste produktionsstart i koncernens historie.

Artiklen fortsætter efter dette:

Inden for de første 72 timer efter lanceringen modtog Leapmotor over 10.000 forudbestillinger på B01-modellen.

Hvor mange af dem, der rent faktisk ender ude hos reelle bilister, og ikke som en del af en flådeaftale eller Stellantis-biler til de ansatte, melder historien ikke noget om.

Leapmotor blev grundlagt i 2015 og leverede sine første biler i 2019. Det hele foregik i første omgang meget ‘under radaren’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ændrede sig i 2023, da Stellantis-koncernen investerede cirka 1,5 milliarder euro i den kinesiske forretning.

Beløbet svarer til cirka 11,2 milliarder danske kroner og sikrede den europæisk-amerikanske en ejerandel på omkring 20 procent.

Leapmotor T03 og C10: Modeller på vej til Europa

Samarbejdet blev afgørende for Leapmotors indtog i Europa. Stellantis ejer i forvejen en række store bilmærker.

Annoncer:

I slutningen af 2024 begyndte Leapmotor salget af modellerne T03 og C10 i flere europæiske lande. B01-sedanen er den anden model i firmaets nye B-serie og fås i seks forskellige udstyrsniveauer.

Data viser, at de tidlige købere især går efter rækkevidde. Over 70 procent har valgt varianten med længst rækkevidde.

Kundegruppen er overvejende ung. Omkring 72 procent af køberne er under 35 år, hvilket indikerer en stærk appel til yngre, teknologiorienterede bilister.

Leapmotors vækst er en del af en større tendens i Kinas bilindustri. I 2024 stod Kina for næsten 60 procent af den globale produktion af elbiler.


Kinesisk bilindustri: Et ræs mod døden

Landet dominerer også forsyningskæden for batterier og producerer over 75 procent af verdens lithium-ion-celler.

Konkurrencen på det kinesiske marked er enorm med hundredvis af producenter. En tysk professor, som Boosted tidligere har fortalt om, mener, at det hele er et ræs mod døden. Han forudser, at kun 5 ud af 150 kinesiske bilmærker vil overleve.

Annonce

At det kan gå galt, findes der allerede eksempler på. I juli gik et af de store kinesiske bilmærker konkurs og efterlod ansatte og kreditorer med store tab.

Leapmotor ser dog ud til at stå stærkt i konkurrencen. Selskabet var den bedst sælgende opstartsvirksomhed inden for New Energy Vehicles (NEV) i Kina i juni 2025.

Firmaet leverede 48.006 biler alene i juni og over 221.600 biler i første halvår af 2025.

Det høje tempo hos de kinesiske mærker skaber både muligheder og risici på et marked i konstant forandring. Om det er alle der overlever? Næppe.

Kommer til Danmark - de bygger 10.000 biler om ugen
Credit: Leapmotor



Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?