En mand i 30’erne blev ført væk i håndjern efter snyd til teoriprøven. Politiet greb ind, da et par ‘smarte briller’ pludselig talte højt.
En køreskole-elev er blevet anholdt i Sverige, fordi han snød under teoriprøven ved hjælp af topmoderne AI-briller.
De var en ansat i Trafikverket, der står for at afholde prøverne, der fattede mistanke til mandens opførsel.
Den var, forklarede den ansatte efterfølgende til politiet, alt for mærkelig i forhold til, hvis det bare skulle være almindelig nervøsitet.
Køreskole-eleven, der er i 30’erne, fumlede gentagne gange med sit brillestel, hvilket fik de prøvesagkyndige til at tilkalde politiet med det samme.
Det, der lignede almindelige briller, viste sig at indeholde både kamera og højttaler.
Snydet blev afsløret foran alle de andre prøvedeltagere, da en elektronisk stemme pludselig sagde “Bluetooth afbrudt”.
Manden blev derefter ført ud af politiet, mens de andre elever så måbende til.
Ved en kropsvisitering fandt betjentene to mobiltelefoner på den anholdte mand.
Den ene telefon var aktivt forbundet til et videoopkald, der streamede live fra brillerne til en hjælper udenfor.
På den måde kunne personen udenfor se spørgsmålene på skærmen og hviske de rigtige svar direkte ind i mandens øre.
Manden nægter ifølge SVT sig skyldig i snyd.
I stedet påstår han, at han kun bar AI-brillen, fordi den ‘ser pæn ud’.
Den forklaring købte retten dog ikke, og han er nu dømt for både snyd og falsk forklaring. Det koster ham nu et forbud mod at tage teoriprøven i et helt år.
Snyd til teoriprøver er blevet langt mere teknologisk avanceret i løbet af de seneste år.
Tidligere brugte eleverne små sedler eller mobiltelefoner gemt i tøjet, men nu er det trådløst udstyr, der dominerer.
Alene i Sverige advarer om, at kontrollen vil blive markant skærpet i 2026. Ellers kan man ikke komme snyderiet til livs.
Avanceret teknologi blev ikke til et kørekort
Sikkerhedschef Rikard Norrbom udtaler til SVT Södertälje, at de Trafikverket må opdatere deres metoder.
Lovændringer har gjort det muligt at udelukke snydere i op til to år fra alle prøver. Det skal afskrække elever fra at bruge de dyre tekniske hjælpemidler til at omgå reglerne.
At få kørekortet på ulovlig vis udgør en stor fare for alle andre i trafikken.
Hvis man ikke kan bestå teorien selv, har man intet at gøre bag et rat på landevejen. Politiet forventer flere lignende sager, da udstyret bliver mindre og sværere at opdage for det blotte øje.
Der er dog også nogen køreskole-elever der bruger lige lovligt mange forsøg på at bestå en teoriprøve. Det skete eksempelvis i 2025, da mindst én elev brugte 128 forsøg på at bestå den skriftlige prøve.


