Koenigsegg smadrer rekord: Fra 0-400-0 km/t på 25,21 sek.

På en fugtig bane i Örebro skar testkører Markus Lundh over 2,5 sekunder af den gamle rekord i en Koenigsegg Jesko Absolut med ny, forbedret software.

Annonce

Koenigsegg har igen sat en verdensrekord. Den svenske bilproducent har taget titlen for den hurtigste acceleration fra 0 til 400 km/t og ned til 0 km/t igen.

Rekorden blev sat med en Koenigsegg Jesko Absolut. Den nye tid lyder på 25,21 sekunder.

Det skete på Örebro flyveplads den 7. august 2025. Bag rattet sad fabrikkens faste testkører, Markus Lundh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiden er en forbedring på mere end 2,5 sekunder. Den tidligere rekord blev sat i juni 2024 af den samme Jesko Absolut og lød på 27,83 sekunder.

Forholdene under rekordforsøget var ikke optimale. Markus Lundh skulle køre på en opdtørrende asfalt efter tidligere regnvejr. Det stillede store krav til både bilen og køreren.

Den nye rekordtid blev opnået ved hjælp af nye softwarestrategier. Koenigsegg kalder opdateringerne for “Absolut Overdrive”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De vil blive rullet ud til kundernes biler.

Teknikken bag den nye verdensrekord

– Det her løb demonstrerede styrken i tværfagligt teamwork og exceptionel kommunikation mellem vores internt udviklede drivlinjesystemer, siger grundlægger og administrerende direktør, Christian von Koenigsegg, i en pressemeddelelse.

– Det er et bevis på synergierne mellem vores ingeniør- og udviklingsteams, vores avancerede softwarearkitektur og banebrydende, klasseledende mekaniske løsninger.

Koenigsegg Jesko Absolut er udstyret med en 5,0-liters V8-motor med dobbeltturbo. Bilen er baghjulstrukket.

Christian von Koenigsegg kommenterer på forbedringerne siden sidste års rekord.

– Vores softwareingeniører har finjusteret og justeret Light Speed Transmission & Engine Management-systemet og har introduceret et nyt momentkontrolsystem, som styrer Absoluttens vejgreb som aldrig før.


“At vi opnår det her præstationsniveau med en produktionsbil, der bruger en forbrændingsmotor med kun baghjulstræk – og slår alle firehjulstrukne elbiler på en lige strækning – er næsten magisk og viser, at ‘sandheder’ kan blive omskrevet,” siger han.

De officielle 0-400-0 km/t-tider fra Racelogic

Alle data fra kørslen blev verificeret med Racelogic-udstyr, som er standard i branchen.

  • 0-400-0 km/t: 25,21 sekunder
  • 0-400 km/t: 16,77 sekunder
  • 400-0 km/t: 8,44 sekunder
  • 0-250-0 mph: 25,67 sekunder
  • 0-250 mph: 17,18 sekunder
  • 250-0 mph: 8,49 sekunder

Jesko Absolut er bygget til topfart og ekstrem ydeevne, men Koenigsegg har også andre imponerende modeller i programmet.

Blandt andet begynder svenskerne, der i disse dage kan fejrer, at omsætningen har rundt 1 milliard svenske kroner, snart på produktionen af den firedørs ‘familiebil’ Gemera.

Mere efter annoncen

Som Boosted tidligere i år kunne fortælle, skal mindst én af de i øvrigt meget få biler til Danmark.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet