Koenigsegg-chef fyret for at lukke Porsche ind

En tidligere chef hos Koenigsegg er blevet fyret for at lukke en Porsche-ansat ind på den top-hemmelige fabrik. Nu sagsøger han for millioner.

Annonce

I en sag om mulig industrispionage har kostet en chef hos bilmærket Koenigsegg jobbet for at have lukket en Porsche-ansat ind på fabrikken i Ängelholm.

Den fyrede mand har nu valgt af sagsøge sin tidligere arbejdsgiver for et større millionbeløb. Partnerne er nemlig slet ikke enige, om hvad der reelt er sket.

Det skriver Helsingborgs Dagblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen er en dramatisk historie om loyalitet, hemmeligheder og frygten for industrispionage i bilverdenens absolutte top.

Den nu fyrede chef, der har en fortid hos både Porsche og Bugatti, blev ansat i et topjob hos Koenigsegg i 2022.

Men to år senere, i 2024, begik han ifølge Koenigsegg en fatal fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukrerede konkurrent ind på fabrikken

På eget initiativ tillod han en repræsentant fra den direkte konkurrent, Porsche, at komme ind på den ellers hermetisk lukkede fabrik.

Ifølge den fyrede chef var besøget af både forretningsmæssig og privat karakter. Han afviser, at der var nogen risiko for, at Porsche-repræsentanten fik adgang til hemmeligheder.

Den udlægning er grundlægger og ejer Christian von Koenigsegg dog lodret uenig i.

Han mente, at medarbejderen var gået bag hans ryg.

Han var især bekymret for, at gæsten fra Porsche havde set hemmelige detaljer om Koenigseggs nye gearkasse. Det er en teknologi, der har kostet milliarder at udvikle.

Sagsøger for millioner og job til konen

Hændelsen førte til, at chefen først blev suspenderet og et par måneder senere fyret.


Han blev beskyldt for illoyalitet og for at have overtrådt firmaets strenge fortrolighedsregler.

Men den fyrede chef har nu svaret igen med et sagsanlæg.

Mere efter annoncen

Han kræver, at fyringen bliver erklæret ugyldig. Han kræver også sin månedsløn på 139.200 svenske kroner (ca. 90.000 danske kroner) udbetalt, indtil sagen er afgjort.

Derudover kræver han 175.000 svenske kroner i erstatning og 900.000 svenske kroner for et job, han hævder, hans kone var blevet lovet.

Koenigsegg afviser alle krav og fastholder, at der var “objektive grunde” til fyringen. Sagen skal for retten den 17. november.

Mere efter annoncen

Den ekstreme hemmelighedskræmmeri og kontrol hos Koenigsegg er velkendt.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har firmaet en streng politik, der forbyder diktatorer og kriminelle at købe deres biler.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet