Koenigsegg afviser: Vil IKKE bygge elbiler

Christian von Koenigsegg afviser idéen om en eletrisk hyperbil. For ham er følelsen af en V8-motor afgørende, og noget elmotoren ikke kan erstatte.

Annonce

Christian von Koenigsegg har en klar holdning til en ren elbil fra det bilmærke, han selv lægger navn til.

Det bliver et nej tak.

Det kommer ikke til at ske. Grundlæggeren mener, at en elbil ikke kan levere den nødvendige oplevelse i en hyperbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er især den manglende V8-motor, som er et problem.

Det sagde den svenske bil-magiker for nylig et større gruppeinterview med de nationale medier. Det foregik under bilbegivenheden The Aurora i Sverige.

Her spurgte journalist Alrik Söderlind ind til Koenigseggs syn på elbiler. Svaret var meget direkte og efterlod ingen tvivl. Det bliver ikke til noget på fabrikken i Ängelholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian von Koenigsegg anerkender dog elbilers plads i hverdagen. Han har selv kørt elbiler i mange år. Han ser dem som fantastiske. Men kun på et ‘dagligdags-plan’.

For når det gælder de ekstreme hyperbiler, er sagen en helt anden.

Her er elmotoren ikke tilstrækkelig. Og den bliver det måske aldrig. Koenigsegg mener, den mangler noget essentielt for at skabe den rette følelse.

Læs videre efter annoncerne

– En elbil lever ikke rigtig på samme måde (at bygge hyperbiler på, red.), lød det i interviewet.

En V8-motor er som en Stradivarius

Koenigsegg uddyber sit synspunkt med en interessant sammenligning. Han mener, at kunder i det øverste segment inden for bilernes verden søger noget helt specielt.

Noget elbilen aldrig vil kunne levere. De kunder leder efter en oplevelse, som man ifølge topchefen kan sammenligne med en klassisk koncert.

– Man leder efter sådan en overordnet ting med måske V8’ere eller V12’ere og lyden og tonerne og den slags, forklarer han.

Mere efter annoncen

Han sammenligner forbrændingsmotoren i den kaliber med et berømt instrument.

– Det er ligesom en Stradivarius, man leder efter i en eller anden form, siger Christian von Koenigsegg.

Dermed understreger han, at lyden og motorens karakter er en uadskillelig del af produktet. Altså hyperbilen.

Det er en del af den kunstneriske værdi i en hyperbil.

Mere efter annoncen

Elbiler kan ifølge Koenigsegg sagtens have en fremtid som sportsvogne. Men det skal være i et andet og mere tilgængeligt segment.

Hybrid-teknologi er Koenigseggs svar

Han peger på, at elektriske sportsvogne bør fokusere på lavere prisklasser. Her er forventningerne til den mekaniske lyd og følelse ikke de samme.

I segmentet for hyperbiler er prisen meget høj. Derfor forventer kunderne en helt særlig og følelsesladet oplevelse. En oplevelse, som en lydløs elmotor ikke kan give.

Koenigsegg holder sig derfor til forbrændingsmotorer. Ofte i kombination med avanceret hybrid-teknologi.

På den måde kan mærket levere både ekstreme præstationer og en engagerende køreoplevelse.

Mærkets egne modeller, som Gemera og Jesko, er eksempler på den filosofi. De kombinerer kraftfulde benzinmotorer med elektrisk assistance.

Mere efter annoncen

Det skaber en løsning, som bevarer sjælen fra forbrændingsmotoren.

Koenigseggs fokus på avanceret motorteknologi frem for den rene elbil, er svenskerne ikke alene om at sidde med.

Hos Rimac, der ellers gjorde sig berømt på netop lynhurtige elbiler, er man heller ikke sikre på, at elbilen rent faktisk er løsningen. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler