København bruger 600 mio. kr. på krig mod bilister

Københavns Kommune har vedtaget det største cykelbudget i byens historie. Borgmester Line Barfod (EL) vil også have færre biler for pengene.

Annonce

I et forsøg på at presse bilerne ud af byen vil Københavns Kommune nu bruge over 600 millioner kroner på hovedstadens cyklister.

Pengene kommer fra en ny budgetaftale, der er den største af sin slags i kommunens historie.

Det er en klar prioritering af cykler frem for biler. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er ikke desto mindre meget stolt af aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg er meget glad og stolt over, at vi har fået mere medvind til cyklisterne med det største cykelbudget i København nogensinde, siger hun i en pressemeddelelse.

Nye cykelbroer og sikre skoleveje

De mange millioner er øremærket til en række konkrete projekter. De skal alle gøre det lettere, mere sikkert og hurtigere at være cyklist i hovedstaden.

Blandt de besluttede projekter er etableringen af flere sikre skoleveje. Her nævnes Mimersgade på Nørrebro som et konkret eksempel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er også afsat penge til en helt ny cykelbro. Den skal forbinde Refshaleøen med Østerbro.

Derudover skal der etableres flere “grønne bølger” for cyklister. Det skal nedbringe transporttiden for de mange, der dagligt tager cyklen på arbejde.

– Flere cykler betyder, at vi passer bedre på klimaet og kan skabe en by med mere grønt og færre bilkøer, siger Line Barfod.

Borgmester: Biler får 200 mio. kr. til veje

Artiklen fortsætter efter dette:

Line Barfod forsvarer det store beløb til cyklisme med, at bilerne i forvejen modtager enorme summer.

– Vi bruger hvert år store millionbeløb på at understøtte biler i København, siger hun.

– For eksempel 200 mio. kr. alene på genopretning af veje, som primært gavner bilerne. Derfor er det kun rimeligt og på høje tid, at vi investerer mere i cyklerne.

Hun peger også på, at København er faldet ned på en 11. plads, når det gælder om at være en børnevenlig cykelby.


– Desværre er der mange forældre, der er utrygge ved at sende deres børn ud på cyklen i hektiske gader.

– Det hjælper denne budgetaftale os videre med, forklarer borgmesteren.

Annonce

Boosted har dog ikke kunne verificere Line Barfoeds påstand om, at mange forældre ligefrem er utrygge ved at lade deres børn cykle.

Den massive investering i cyklisme er ikke det eneste tiltag, Københavns Kommune tager i brug for at begrænse biltrafikken.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Borgerrepræsentationen også vedtaget at indføre en nulemissionszone, der forbyder benzin- og dieselbiler i dele af byen.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?