Annonce

Knallert-gutter fra Fyn nomineret til Årets Unge Iværksætter 2025

Malthe og Victor fra Odense har startet Knallertdele.dk – og viser, at bæredygtigt håndværk sagtens kan være både cool og en god forretning. Nu er de nomineret til fornem pris.

To teenagere fra Odense er blandt de mest lovende iværksættere i Danmark lige nu. 19-årige Malthe Mejrup-Lundsfryd og 18-årige Victor Bach Rimmen, stifterne af Knallertdele.dk, er blevet nomineret til Årets Unge Iværksætter 2025 i kategorien Håndværket revitaliseret.

De to unge fynboer har på rekordtid skabt en virksomhed, der kombinerer nostalgi, bæredygtighed og digital innovation. Hos Knallertdele.dk opkøber, renser og kvalitetstester de brugte knallertdele, som derefter sælges gennem deres webshop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Vi har altid haft en passion for knallerter og for det klassiske håndværk,” fortæller Malthe Mejrup-Lundsfryd.

”Men vi kunne se, hvor mange gode dele der bare blev smidt ud. Vi ville bevise, at man kan genbruge uden at gå på kompromis med kvalitet.”

Knallert-gutter fra Fyn nomineret til Årets Unge Iværksætter 2025
Credit: PR

Fra fritidsprojekt til millionforretning

Knallertdele.dk begyndte som et hobbyprojekt i et lille værksted i Odense. Men på få år er virksomheden vokset til en professionel forretning med over 4.500 ordrer, flere tusinde produkter og en omsætning på mere end 1,5 millioner kroner.

På sociale medier har de to unge iværksættere også fået stor opmærksomhed. På TikTok følges de af over 16.000 fans, som følger deres videoer om alt fra motorreparationer til miljøvenligt genbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Vi vil vise, at håndværk stadig er sejt. Det handler ikke kun om at skrue og svejse, men om at tage ansvar for de materialer, vi bruger,” siger Malthe Mejrup-Lundsfryd.

”Genbrug og kvalitet kan sagtens gå hånd i hånd – og det beviser vi hver dag.”

Bæredygtighed møder mekanik

Ifølge Fonden for Entreprenørskab, der står bag nomineringen, er Knallertdele.dk et forbillede for, hvordan traditionelt håndværk kan forenes med moderne teknologi og grønne værdier.

Mere efter videoen

”Knallertdele.dk er nomineret, fordi de viser, at bæredygtighed og passion for mekanik kan blive en forretning,” siger Christian Vintergaard, CEO i Fonden for Entreprenørskab.

”De har gjort genbrug attraktivt og bevist, at håndværket stadig har en vigtig rolle i den grønne omstilling.”

Inspiration for en ny generation

De to iværksættere er nomineret sammen med to andre virksomheder i kategorien Håndværket revitaliseret, og vinderen kåres ved Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen den 11. november 2025, hvor erhvervsminister Morten Bødskov overrækker priserne.

For Malthe og Victor handler succesen ikke kun om salgstal. De håber at inspirere andre unge til at kaste sig ud i håndværk og iværksætteri – og vise, at man sagtens kan bygge en forretning på passion og ansvar.

”Vi startede bare med en idé og nogle brugte dele. At stå her i dag som nominerede til Årets Unge Iværksætter viser, at man kan nå langt, hvis man tør gøre tingene på sin egen måde,” siger Malthe Mejrup-Lundsfryd.

Knallertdele.dk har på kort tid skabt sig en niche i en branche, hvor nostalgi møder innovation – og hvor de to unge fynboer nu er nomineret til en fornem pris.

Mere efter annoncerne
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også