EU bøjer sig for pres fra 19 medlemslande: Prisloft på 45 euro pr. ton skal holde literprisen fra 24 kr. Men ETS2-afgiften kan nu ramme bilister allerede i juli 2026.
EU-Kommissionen trækker nu i land og indfører en “nødbremse” for at forhindre det frygtede pris-chok på benzin og diesel.
Et nyt prisloft på 45 euro pr. ton CO2 skal afværge mareridtet om en literpris på 24 kroner fra 2027. Men priserne vil stadig stige mærkbart – og måske endda et halvt år tidligere end planlagt.
Det er EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, der nu reagerer på massivt pres fra 19 medlemslande, anført af Tjekkiet.
Landene har i fællesskab udtrykt “berettigede bekymringer” over de potentielle prisstigninger, når det nye CO2-kvotesystem, ETS2, træder i kraft, lyder det fra kommissæren.
ETS2 udvider EU’s kvotehandel til også at omfatte transport og opvarmning af bygninger fra 1. januar 2027.
Det betyder en ny afgift på CO2-udledningen fra blandt andet benzin og diesel.
Frygten for sociale oprør
Flere analyser har spået, at den nye afgift kunne sende CO2-prisen op mod 200 euro pr. ton. Det ville medføre prisstigninger på brændstof på op mod 1,4 kroner pr. liter og potentielt udløse sociale oprør.
Den frygt har fået EU til at genoverveje reglerne.
– En betydelig gruppe medlemsstater har delt deres bekymringer, sagde Wopke Hoekstra i en tale i sidste uge
– Fra vores perspektiv har de udtrykt berettigede bekymringer over prisstigninger, og hvad det potentielt kan betyde for vores borgeres økonomi.
Prisloft på 45 euro er måske intet værd
Løsningen er et prisloft på 45 euro (ca. 335 kr.) pr. ton CO2-ækvivalent.
– Vi vil forbedre prisstabiliteten ved at styrke mekanismen til at frigive kvoter, hvis markedspriserne overstiger 45 euro pr. ton CO2, forklarede Hoekstra.
Konkret betyder det, at hvis prisen stiger over loftet, vil EU frigive dobbelt så mange CO2-kvoter på markedet for at presse prisen ned igen.
Med et prisloft på 45 euro vil den direkte prisstigning på brændstof blive begrænset. Beregninger viser en stigning på cirka 1,20 kroner pr. liter benzin og 1,40 kroner pr. liter diesel.
Dertil kan dog komme eventuelle administrationsomkostninger hos brændstofselskaberne og potentielt også dansk moms på selve CO2-afgiften. Den samlede stigning ved pumpen kan derfor blive højere.
Afgiften kommer måske længe før tid
Mens prisloftet altså begrænser størrelsen på prisstigningen, er der nu stærke indikationer på, at afgiften kan blive indført tidligere end planlagt.
EU-Kommissionen ønsker at fremskynde starten på auktionerne over de nye ETS2-kvoter.
– Kommissionen vil derfor foreslå ændringer til auktionsforordningen for at muliggøre en tidligere start af ETS2-auktionerne, sagde Wopke Hoekstra.
Flere kilder peger på, at systemet nu kan blive sat i gang allerede den 1. juli 2026 – et halvt år før den oprindelige dato.
En præcis dato er dog endnu ikke bekræftet af EU.
Miljøaktivister er kun forsigtigt positive
Selv den miljøaktivistiske organisation Transport & Environment (T&E) tager positivt imod prisloftet.
De opfordrer dog regeringerne til at bruge de kommende indtægter fra kvotesalget aktivt.
– En lav CO2-pris på brændstof giver meget mening, siger Federico Terreni, klimadirektør hos T&E.
– Nu skal regeringerne holde op med at klage og begynde at arbejde, så de ordentligt kan støtte lav- og mellemindkomstfamilier, fortsætter han.
Forbrændingsmotoren lever stadig
EU-Kommissionen vil fremlægge et formelt lovforslag med ændringerne i de kommende uger.
Det skal derefter forhandles på plads med medlemslandene og Europa-Parlamentet.
Den nye kovending fra EU er endnu et tegn på den intense politiske kamp om den grønne omstilling.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, presser lande som Tyskland og Italien samtidig på for helt at droppe EU’s planlagte 2035-forbud mod nye benzin- og dieselbiler. EU’s vilje til at justere ETS2 viser, at fronterne er trukket skarpt op.
