Kinesiske bilmærker snyder – mister tilskud til elbiler

Kinesiske bilmærker beskyldes for at udnytte statsstøtte ved at sælge spritnye biler som brugte. Det har nu fået 6 byer i Kina til at trække stikket.

Annonce

En række kinesiske bilmærker er kommet i modvind.

De beskyldes for at udnytte en ordning med statsstøtte. Det sker ved at sælge helt nye biler som “lettere brugt”.

Det har nu fået mindst seks byer og kommuner i Kina til at stoppe for udbetalingen af tilskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret betyder det, at bilkøbere i de områder snart skal betale mere for en ny bil.

At styret i de seks byer stopper støtteordningen, kommer efter en længere periode med bekymring. Særligt den igangværende priskrig på bilmarkedet i Kina skaber usikkerhed om de langsigtede konsekvenser.

I byer som Zhengzhou og Luoyang har de lokale myndigheder i første omgang valgt at sætte samtlige støtteordninger til nye elbiler på pause.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den officielle begrundelse er, at den oprindelige pulje penge fra regeringen i Beijing er brugt op.

Andre byer som Xinjiang, Chongqing og Shenyang har fulgt trop. De har også suspenderet lignende ordninger, der oprindeligt skulle stimulere forbruget under Kinas økonomiske udfordringer.

Konsekvenser af priskrig i Kina

Der er en voksende tendens til, at nye elbiler sælges med store rabatter. Det gør kinamærkerne for at få tømt ud i lagerne af ‘brugte biler’. Også selvom bilerne har kørt 0 kilometer.

Mange forhandlere kalder endda helt nye biler for brugte, som de har taget i ‘bytte’.

Det gør bilerne berettigede til den statsstøtte, som egentlig var og sådan set stadig er tiltænkt bilister, der vil af med ældre biler.

Lokale medier skriver, at den praksis er en af hovedårsagerne til, at pengene er forsvundet hurtigere, end styret i Kina havde regnet med.


Ifølge nyhedsbureauet Reuters bidrog tilskud til bilindustrien, elektronik og husholdningsapparater til en vækst på 6,4 procent i det lokale detailsalg alene i maj måned.

Det er usikkert om elbiler kan få støtte igen

Tal fra det kinesiske handelsministerium viser, at der i de første fem måneder af i år har været mere end fire millioner ansøgninger om tilskud til bilbytning.

Mere efter annoncen

Selvom tilskuddene gør biler mere overkommelige for forbrugerne, bliver programmet altså misbrugt i stor stil.

Landets Nationale Udviklings- og Reformkommission og Finansministeriet oplyser, at tilskudsprogrammet vil fortsætte året ud.

Det er dog uvist, hvornår regeringen i Beijing vil frigive flere midler til de lokale myndigheder. Derfor er det heller ikke sikkert, at elbilerne kan få støtte igen.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet