Kinesisk bilmærke taber 34 millioner hver hver dag

Nio, der i øjeblikket forsøger sig med et comeback i Danmark, kan trods fremgang i omsætning notere sig, at mærket taber 34 millioner kroner om dagen.

Annonce

Hvis der er en industri, der er god til at brænde penge af, er det den kinesiske del af bilindustrien.

Hos Nio, der lige nu forsøger at genrejse sig i Danmark ved at pille sin eneste ladestation ned, taber man vanvittige 34 millioner kroner.

Og det er hver dag. Det er resultatet, når man skraber alt andet end den samlede bundlinje fra det seneste kvartalsregnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig oplyser Nio dog, at man i løbet af de seneste tre måneder har leveret 87.000 biler. Det er en stigning på næsten 41 procent i forhold til samme periode året før.

Omsætningen fulgte også med opad. Men selvom den er steget med 16 procent i forhold til situationen i tredje kvartal 2024, kæmper kineserne stadig med at dække et dundrende underskud.

Nettotabet løber op i hele 3,48 milliarder yuan. Eller lige godt 3,2 milliarder danske kroner. Det er dog 31 procent mindre, end tabet var sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nio siger selv, at man har sat færre penge til, fordi det er blevet billigere at bygge bilerne, ligesom det er lykkedes at skabe et bredere modelprogram.

Herhjemme er succesen dog til at overse. Nio har fået bare 9 nye biler på danske nummerplader mellem 1. januar og 31. oktober i år.

Hvor mange af de biler, som importøren Nic. Christiansen selv har indregistreret, fremgår ikke af de offentligt tilgængelige statistikker.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet