Kinesisk bilmærke nægter at bygge fabrik i Europa

Li Shufu, stifter af Geely og ejeren af Volvo Cars, afviser planer om nye fabrikker i Europa og USA. Der er for mange bilfabrikker, siger han.

Annonce

Geely-stifter Li Shufu melder nu klart ud.

Den kinesiske bilgigant vil ikke bygge nye fabrikker i hverken Europa eller USA. Det sker på et tidspunkt, hvor konkurrenter ellers søger mod Vesten.

Men det kommer Li Shufu, der ejer størstedelen af Volvo Cars, altså ikke til. Faktisk vil han helst holde sig væk.

Årsagen er ifølge stifteren simpel. Verden har allerede for mange bilfabrikker. Der er en betydelig global overkapacitet i bilproduktionen, hvis man spørger kineseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Automotive News.

Det ville derfor være en dårlig forretning at investere i nye anlæg. Det fastslog Li Shufu på et internt møde i Geely.

Mødet blev efterfølgende offentliggjort som videomateriale.

Han mener, det er en uholdbar metode i det hele taget at rykke til Europa. Heller ikke selvom det måtte ske for at undgå toldsaster. At købe jord, bygge fabrikker og ansætte personale er ikke den rigtige vej frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den eksisterende overkapacitet i bilindustrien gør den slags investeringer urentable. Geely vil i stedet se mod andre løsninger for fremtiden.

Vil rykke mere af Volvo til Kina

Li Shufu peger på tættere samarbejde som vejen frem. Geely Holding Groups mange bilmærker skal arbejde sammen med partnere. Det gælder især Volvo Cars og den franske bilproducent Renault.

Han uddybede ikke præcist, hvad et sådant samarbejde indebærer. Meget tyder dog på, at mærkerne skal dele produktionskapacitet.

Læs videre efter annoncerne

Det vil sige, at Geely kan bygge biler for andre bilmærker. Det kunne for eksempel ske på eksisterende Volvo-fabrikker.

Udmeldingen kommer i en tid med hård konkurrence. Det kinesiske bilmarked er præget af intense priskrige mellem producenterne.

Alligevel oplever Geely stor fremgang på hjemmemarkedet. Salget af New Energy-køretøjer, som dækker over elbiler og hybrider, er steget markant.

Mere efter annoncen

Mens det forholder sig lige omvendt for Volvo Cars. Ifølge svenske Dagens Industri er kineserne træt af, at Volvo bruger penge på gentagne forsinkelser.

Og nu skal tålmodigheden være så tyndslidt, at Geely udnytter en større fyringsrunde til at gøre Volvo endnu mere kinesisk. Læs mere om det her.

Vækst og fremtidsudsigter for Geely

Salget af de elektrificerede biler voksede med hele 138 procent. Geely nærmer sig dermed den førende kinesiske producent, BYD.

Geely må dog også notere sig, at Volvo salg af rene elbiler er faldet med mere end 27 procent.

Mere efter annoncen

Flere andre kinesiske bilmærker har ellers valgt en anden strategi. De etablerer produktion i Europa for at undgå EU’s toldsatser på importerede biler.

Men den vej ønsker Geely altså ikke at gå. Li Shufus strategi er klar. Man skal udnytte de ressourcer, der allerede findes. Også selvom bl.a. Volvo skal spare vilde summer.

Fremtiden vil vise, om Geelys strategi holder stik. Fokus på samarbejde frem for nybyggeri er en anderledes tilgang i branchen.

Volvo Cars er på den anden side ikke det eneste Geely-mærke der skal spare. Hos Zeekr, der er på vej til Danmark, har man fået besked på at fyre 40 procent af alle ansatte.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder