Kinesiske BYD er nu et meget større bilmærke end Ford efter et historisk salg på 4,6 millioner biler i 2025. Den amerikanske gigant taber terræn.
Kinesiske BYD er nu et meget større bilmærke end Ford.
Det kinesiske bilmærke solgte sidste år svimlende 4,6 millioner køretøjer på verdensplan.
Det er en stigning på 7,7 procent, som sender mærket direkte op på sjettepladsen over verdens største bilproducenter.
Imens må Ford se deres salg falde med to procent til blot 4,4 millioner biler.
Det er første gang, at det kinesiske mærke overhaler den amerikanske pioner, som ellers har domineret vejene i over 100 år.
Ford har især haft det svært i Europa og Kina, hvor billige og teknologitunge elbiler fra østen nu vinder kampen.
BYD, der alene i 2024 fik mere end en 22 milliarder kroner i statsstøtte, har omvendt haft langt mere fart på produktionen.
Samtidig har Ford måttet æde enorme nedskrivninger på adskillige milliarder kroner på grund af deres ændrede elbil-strategi.
I Kina bliver Ford presset af både BYD, Xiaomi og Geely, som leverer avancerede elbiler til lavere priser.
Samtidig står Fords ærkerival, General Motors, stærkt med en vækst i salget til over 6 millioner biler.
Herhjemme i Danmark har Ford også været gennem en historisk forvandling.
I slutningen af 2024 solgte Ford deres danske salgsselskab til Nic. Christiansen Gruppen. Det betyder, at det amerikanske moderselskab teknisk set er helt ude af Danmark efter 105 år som direkte importør.
Ford byggede ellers biler i København helt frem til 1966.
Den gamle Ford-fabrik i Sydhavnen blev revet ned i 2006, selvom skov- og naturstyrelsen siden 1994 havde ønsket sig en fredning af området.
Det er et bizart sammentræf, at den danske importør nu styrer salget af begge mærker herhjemme, mens de globale styrkeforhold ændrer sig markant.
Ford kan dog trøste sig med, at man i det mindste i Danmark stadig sælger noget bedre end BYD. I 2025 solgte Ford i Europa lige knap 6.000 biler i Danmark, mens BYD måtte tage til takke med 2.429 biler.


