Kinesisk bilgigant brød loven 1.600 gange i vandland

Den kinesiske gigant BYD er blevet taget i ulovligt at opbevare 1.600 biler i et vandland. Nu har kommunen grebet ind og stoppet den praksis.

Annonce

Den kinesiske bilgigant BYD er blevet fanget i en pinlig og ulovlig sag i Australien.

Mere end 1.600 fabriksnye biler, herunder de nye Shark 6 og Sealion-modeller, er blevet opdaget på parkeringspladserne ved en lukket vandpark. Opbevaringen er sket uden tilladelse og er nu blevet stoppet af de lokale myndigheder.

Det skriver flere australske medier.

Sagen stiller den den kinesiske gigant, der ellers kæmper en benhård kamp for at vinde markedsandele og troværdighed i Vesten, i et dårligt lys.

Annonce

De mange biler blev opdaget ved Jamberoo Action Park, en populær vandland i New South Wales, cirka 90 minutter syd for Sydney.

Vandparken er lukket ned for vintersæsonen, og de store, tomme parkeringspladser er i al hemmelighed blevet omdannet til et midlertidigt lager for BYD.

Gemte 1.600 biler i vandland

Bilerne er blevet fragtet til vandparken fra den nærliggende Port Kembla-havn, efterhånden som nye skibsladninger er ankommet fra Kina.

Selvom det ikke er usædvanligt, at bilimportører har brug for midlertidig lagerplads, er omfanget af BYD’s operation usædvanligt.

Og frem for alt er den ulovlig.

Den lokale kommune, Kiama Council, har været opmærksom på den voksende bil-kirkegård i to til tre måneder.

Selvom grunden er privatejet, er den zoneinddelt på en måde, der forbyder, at parkeringspladsen bruges til formål, der “ikke er forbundet med rekreationsfaciliteten”.

Ejer søgte tilladelse – efter bilerne var parkeret

Artiklen fortsætter efter dette:

Ejerne af vandparken forsøgte ifølge lokale medier at få styr på lovligheden i starten af september.

Her indsendte ledelsen en ansøgning til kommunen for at få lov til at omdanne parkeringspladsen til en officiel lagerfacilitet.

Men den ansøgning blev først sendt afsted efter, at man allerede var begyndt at køre de mange biler ind på pladsen.

Kommunen er stadig ved at gennemgå ansøgningen.

Annonce

I mellemtiden har de udstedt en officiel advarsel til ejeren af vandparken og beordret dem til at stoppe den ulovlige opbevaring af biler.

– Rådet arbejder sammen med ejerne af Jamberoo Action Park for at sikre, at stedet kun drives til autoriserede formål, bekræfter en talsmand for kommunen.

BYD skyder skylden på “partner“

BYD selv har forsøgt at lægge afstand til den pinlige sag.

I en udtalelse slår de fast, at deres lageroperationer i New South Wales håndteres af en “tredjeparts logistikpartner”.

BYD har dog endnu ikke identificeret, hvem den partner er. I hvert fald ikke offentligt.

Sagen kommer på et uheldigt tidspunkt for BYD i Australien. Firmaet er i hård konkurrence med andre kinesiske mærker og er i år blevet overhalet i salgstal af rivalen GWM.

Annonce
Annonce

Den nye sag om ulovlig opbevaring er det seneste problem, der rammer den kinesiske gigant.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er BYD netop nu tvunget til at tilbagekalde 117.000 biler i Kina. Den historisk store tilbagekaldelse skyldes alvorlige fejl, der i værste fald kan føre til brand i bilerne.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce