Kinamærke lover opladt elbil på 100 sekunder

CATL’s Choco-SEB-batteri skifter elbilers “brændstof” på rekordtid. Kineserne lover en fuld “opladning” på 100 sekunder.

Annonce

Kinesiske CATL hævder, at de kan revolutionere elbilerne.

Deres nye Choco-SEB batteri kan skiftes på kun 100 sekunder. Det er en markant udvikling for elbilister.

Teknologien lover en fremtid uden lange ladepauser for biler med udskiftelige batterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er verdens største batteriproducent, CATL, står bag den nye teknologi. Batteriet har fået navnet Choco-SEB.

Navnet er inspireret af en chokoladebar. Det skyldes batteriets design og modulære opbygning.

Choco-SEB batteriet består af flere udskiftelige elektriske blokke. Det skulle gøre det muligt at tilpasse batterikapaciteten. På den måde kan elbiler af flere forskellige former og størrelser udstyres med ‘den samme’ batteripakke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CATL har store ambitioner på den nye batteriteknologis vegne. Virksomheden er villige til at smide penge efter opførslen af 30.000 såkaldte batteriskiftestationer. Og det alene hjemme i Kina.

De første 34 af de nye stationer er allerede blevet indviet og taget i brug. De nye stationer er designet til at servicere en bred vifte af elbilmodeller.

Choco-SEB: modulært design skal gøre ‘opladning’ hurtigere

På 100 sekunder kan en elbils batteri blive udskiftet. Det er hurtigere end at tanke en traditionel benzin- eller dieselbil, hævder kineserne.

Læs videre efter annoncerne

Den kinesiske elbilproducent Changan har allerede leveret de første 1.000 biler med sådanne batterier.

De første biler med det nye Choco-SEB batterisystem er dog ikke endt ude hos private bilister men bruges i stedet som hyrevogne.

Batteriskifte er ikke en helt ny idé i elbilverdenen. Virksomheden Nio har i flere år tilbudt batteriudskiftning til deres elbiler.

Nio servicerer dog kun egne biler. Mærket knækkede halsen på det danske marked sidste år, da direktøren blev fyret.

Mere efter annoncen

Også det amerikansk-israelske BetterPlace, der arbejdede med batteriskifte-stationer, er for længst gået konkurs.

Nu får Nio dog betydelig konkurrence.

Den store nyhed fra CATL er nemlig hastigheden, hvor med batteriskiftet kan ske. I hvert fald i teorien.

Derudover er batteriblokkene designet til at være fuldstændig udskiftelige. De kan bruges på tværs af forskellige elbilmærker og -modeller.

Batterityper og CATL’s mål med opladningen af elbiler

Mere efter annoncen

CATL planlægger at anvende forskellige batterikemier i deres Choco-SEB moduler. Det inkluderer både LFP-batterier (Lithium Iron Phosphate) og NMC-batterier (Nickel Manganese Cobalt).

Det giver mulighed for at optimere til forskellige behov og prispunkter.

Lanceringen af Choco-SEB kan potentielt accelerere overgangen til elektrisk mobilitet. Ved at fjerne bekymringen for lange opladningstider, bliver elbiler mere attraktive. Det gælder for en bredere gruppe af forbrugere.

Den kinesiske satsning på infrastruktur med 30.000 byttestationer er enorm. Men spørgsmålet er, om idéen er levedygtig.

Eller om den ender som endnu et af kineserne kuldsejlede projekter med statsstøtte i ryggen. Sådan et projekt er nu på vej i graven med en gæld på hele 1,8 milliarder kroner. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler