Kina vil ikke – Polestar og Volvo forlanger 2035-forbud

De kinesisk-ejede bilmærker Volvo og Polestar forlanger nu, at EU fortsætter som planlagt og forbyder alle nye diesel- og benzinbiler i 2035.

Annonce

De to kinesisk-ejede bilmærker og Geelys søstermærker, Volvo og
Polestar forlanger nu, at EU holder fast i forbuddet mod forbrændingsmotorer.

Et forbud der efter planen skal træde i kraft i 2035.

Men det forbud ser nu ud til at falde sammen. For selvom EU har meddelt, at man ikke som ventet er klar til at lægge forbuddet ned i denne uge, ventes det alligevel at ske.

Annonce

Helt konkret har EU meddelt, at der nu først vil være en beslutning at fortælle noget om den 17. december.

Men hos Volvo og Polestar insisterer man på, at den oprindelige 2035-deadline bliver overholdt, og at bilisterne til den tid tvinges over i elbiler.

I et interview med The Guardian kalder cheferne for de to bilmærker Tyskland modstand mod forbuddet for ‘desperat’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Volvos tilbagevendte direktør Håkan Samuelsson kan mærker som Volkswagen og BMW skrige nok så meget op om ‘teknologineutralitet’, men før eller siden må begge mærker bøje sig for, at elbilerne bliver det eneste lovlige.

At udsætte forbuddet vil kun gøre Kinas forspring større, mener Volvo-chefen, som dog for bare 11 år siden slet ikke troede på elbilen.

Helt konkret mener både Polestar og Volvo, at Tysklands kansler Friedrich Merz forsøger at dække over en tysk bilindustri, der slår revner.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Flere af de større tyske bilmærker skal da også fyre for at spare nærmest astronomisk store beløb de kommende år.

Blandt har Volkswagen alene i år sagt farvel til mere end 20.000 ansatte. Og senest har Porsche meddelt, at man er nødt til at skære endnu flere stillinger end ellers planlagt fra.

Når det så er sagt, skal både Volvo og Polestar finde milliarder af kroner i spareplaner. Alene Volvo skal hente 12 milliarder kroner på nedskæringer.


Det har allerede kostet 1.000-vis af job. Og hos Polestar har man skåret en hel afdeling bag den nye Polestar 5 væk. Ligesom mærket har fyret både herhjemme, i Sverige og Kina.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?