Det kinesiske diktatur bremser nu landets egen, massive eksport af elbiler. Fra 1. januar 2026 kræves en særlig licens for at sende biler ud af Kina.
I et opsigtsvækkende træk bremser det kinesiske kommuniststyre i Beijing nu landets egen, massive eksport af elbiler. E
t nyt lovkrav vil indføre eksportkontrol for at dæmme op for priskrige og sikre kvaliteten af de op mod en million biler, der årligt sendes til udlandet.
Det bekræfter Kinas handelsministerium.
Beslutningen er et forsøg på at få kontrol over en industri, der er vokset med eksplosiv hast.
Kina har for nylig overhalet Japan som verdens største bileksportør.
Men den hurtige vækst har haft en bagside.
Uautoriseret eksport og manglende service
Ifølge kinesiske myndigheder er der opstået et stort, ureguleret marked.
Her sender uautoriserede eksportører biler til udlandet uden at have det nødvendige eftersalgs-setup på plads.
Det har efterladt mange udenlandske kunder med biler, de ikke kan få serviceret eller repareret.
– DÃ¥rlig service og manglende supportnetværk kan efterlade kunderne i stikken og underminere et mærkes omdømme, skriver CBT News.
Samtidig har den massive og ukontrollerede eksport intensiveret priskrigen på flere udenlandske markeder. Det har skabt ustabilitet for de lokale bilproducenter.
Ny eksportlicens fra 2026
For at løse de problemer, indfører regeringen i Beijing nu strengere regler.
Fra 1. januar 2026 vil det kræve en særlig eksportlicens at sælge en kinesisk-produceret elbil til udlandet.
Det er et system, der ligner det, der allerede er på plads for hybrid- og benzinbiler.
Målet er at sikre, at det kun er autoriserede firmaer med et professionelt service-netværk, der kan eksportere biler.
– Det er vigtigt for kinesiske bilmærker at følge de etablerede bilproducenters eksempel og standardisere eksportprocesser og højne kvaliteten, siger direktør for policy-forskning ved China Automotive Technology Research Center, Wu Songquan.
De nye, strammere krav til eksporten er ikke den eneste udfordring, de kinesiske bilmærker står over for på det europæiske marked.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, har britiske forsikringsselskaber slÃ¥et alarm. De advarer om, at mange nye kinesiske biler er “alarmerende nemme at stjæle” og dumper en simpel 2-minutters tyveri-test.


