Kina løsner chip-forbud og afblæser krise i bilindustrien

USA siger nu, at Kina er klar til at afblæse et eksportforbud rettet mod mikrochips. VW og Volvo kan ånde lettet op, men branchen frygter fortsat forsinkelser.

Annonce

En overhængende global mikrochip-krise er foreløbigt afværget.

Efter et topmøde i Sydkorea har USA og Kina indgået en handelsaftale. Kina vil nu lempe sit eksportforbud mod vitale bil-chips. Aftalen skal forhindre et produktionsstop hos europæiske bilgiganter som Volvo og Volkswagen.

Det bekræfter Det Hvide Hus ifølge BBC et nyt faktaark efter mødet mellem præsident Xi Jinping og Donald Trump.

Den akutte chip-krise blev udløst af en politisk handelskonflikt. Kina indførte forbud mod eksport af Nexperia-chips.

Annonce

Det skete, efter Hollands myndigheder efter pres fra USA overtog kontrollen med den kinesisk-ejede virksomhed.

Nexperias chips er afgørende for basale bilfunktioner. Uden dem advarede mærker som Volvo Cars, Nissan og Jaguar Land Rover om forestående fabrikslukninger.

Branchen: Krise afblæst – men frygten lurer

Den kinesiske regering har nu forpligtet sig til at “tage passende foranstaltninger for at sikre genoptagelsen af handel” fra Nexperias kinesiske faciliteter. Det skal tillade, at chipsene igen kan flyde til resten af verden.

Meldingen udløser stor lettelse, men også forsigtighed, i bilbranchen.

– Kinesiske myndigheder har sagt, at de ville begynde at eksportere de chips igen. Men omfanget og betingelserne er endnu uklare, siger Sigrid De Vries, generaldirektør for den europæiske bilproducentforening ACEA, til BBC.

Hun advarer om, at forsinkelserne stadig “lurer”. Chips-forsyningen har været afbrudt i månedsvis, hvilket allerede har tæret på lagrene.

Skærpet kontrol med sjældne jordarter

Handelsaftalen mellem USA og Kina er omfattende. Den består flere punkter, der er direkte afgørende for bilindustrien.

Artiklen fortsætter efter dette:

Kina vil nu sætte sit eksportsforbuddet af sjældne jordarter på pause i mindst et år. De mineraler er afgørende i produktionen af elbiler, fly og moderne våben.

Der er også indgået aftaler om køb af amerikanske sojabønner.

Den amerikanske finansminister Scott Bessent udtaler, at USA ikke ønsker at “afkoble” sig fra Kina, men at Kina har vist sig at være en “upålidelig partner”.

Aftalen er et forsøg på at skabe stabilitet i en industrisektor, der er ekstremt sårbar over for geopolitiske spændinger.

Annonce

Den politiske konflikt mellem Kina og Vesten har i forvejen sat sit præg på de europæiske bilmærker.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, var den samme Nexperia-krise årsagen til, at Volkswagen måtte stoppe produktionen af Golf-modellen på fabrikken i Wolfsburg.

Nogenlunde samtidig advarede Nissan, om at mærket ville løbe tør for mikrochips i løbet af denne uge. Det ville bl.a. have lammet Englands største bilfabrik.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce