Annonce

Kina ‘benægter’ forbud mod elbiler der kører hurtigt

Det kinesiske styre i Beijing har angiveligt ‘præciseret’, at udkastet til en ny lov i landet skal forhindre biler i at accelerere hurtigere fra 0-100 km/t end 5 sekunder.

Det fik Boosted-redaktionen op ad stolene, da udkastet til en ny lov i Kina, vil forbyde accelerationstider på mindre end 5 sekunder fra 0-100 km/t.

Forbuddet skulle i øvrigt gælde alle andre biltyper også.

Men nu går det kinesiske styre tilsyneladende ud og benægter, at det er, hvad opdateringen af loven skal bruges til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver IT-Home.

Som Boosted allerede har kunnet fortælle, drejer loven sig om en såkaldt sikkerhedsforanstaltning, der ligner den, som allerede findes i alle nye biler på det europæiske marked.

ISA (Intelligent Speed Assist) skal give bilisten besked, når bilen kører hurtigere end den aktuelle fartgrænse. Systemet kan dog slås fra ved at træde på speederen – eller i bilens interne systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet må bare ikke kunne slås fra permanent. Det skal rulle sig selv tilbage til udgangspunktet – altså at det hele tiden advarer – hver gang bilen startes igen.

Sådan vil det nye kinesiske forbud også fungere. Bilister skal aktivt slå systemet fra, hver gang de vil køre en tur. Altså hvis de vil kunne accelerere hurtigere fra 0 til 100 km/t end de 5 sekunder.

Ifølge det kommunistiske styre indføres loven, fordi der er stadig flere ulykker med elbiler, hvor årsagen er ‘kraftige accelerationer’.

Mere efter videoen

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler