Kia modsiger Mercedes: Benzin- og dieselbiler skal forbydes

Mens Mercedes-chef Ola Källenius vil have EU til at droppe 2035-forbuddet mod benzin- og dieselbiler, går Kias Europa-chef, Marc Hedrich, til modangreb og kalder Källenius for utroværdig.

Annonce

Kia går nu åbenlyst til modangreb på Mercedes og støtter fuldt ud EU’s plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035.

Meldingen er et direkte angreb på den holdning, som Mercedes og en række andre europæiske bilmærker i denne uge offentliggjorde i et brev stilet direkte til Europa-kommissionen.

Konflikten mellem bilmærkerne om fremtiden for forbrændingsmotoren er dermed – og på ganske mange områder – stadig spilttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I brevet, som er underskrevet af Mercedes-chef Ola Källenius, kaldes 2035-målet for “uopnåeligt”. ACEA advarer om, at et forbud vil føre til den europæiske bilindustris kollaps.

Men den opfattelse deler man ikke hos Kia.

Kia-chef langer ud efter utroværdig Mercedes-top

I et interview med Automotive News siger Kias Europa-chef, Marc Hedrich, at hans mærke har en klar plan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En plan der betyder, at sydkoranerne senest i 2035 lægger alle deres tidligere benzin- og dieselbiler bag sig. Han retter samtidig en skarp kritik mod sin kollega hos Mercedes.

Marc Hedrich påpeger det ironiske i Ola Källenius’ nye holdning.

– Det er den samme mand, der for et par år siden lovede, at hans virksomhed kun ville sælge elbiler i Europa fra 2030 og fremefter, udtaler Hedrich.

Kia-chefen mener, at andre mærker som Mercedes også kunne have nået målet, hvis de ellers turde holde fast i planerne om at forbande alt andet end elbiler langt væk.

En strøm af nye elbiler er på vej

Ifølge Marc Hedrich er Kia på mange måder et bedre mærke end Mercedes, fordi sydkoreanerne er længere fremme med elbiler.

– Vi har en strøm af elbiler på vej. Hvis vi pludselig bliver nødt til at stoppe med at lancere elbiler, vil det koste os en formue, siger han.


Som eksempler nævnes den nye EV3 og den kommende EV4. EV4 skal bygges på Kias fabrik i Slovakiet, hvor den overtager samlebåndspladsen fra den udgående Cee’d.

Kias satsning på elbiler betyder dog ikke, at de stopper salget af benzin- og hybridbiler lige med det samme.

– Vi ved, at dette er en overgangsfase, der vil vare et par år. Vi vil beholde alle teknologier, så længe der er tilstrækkelig kundeefterspørgsel, siger Kia-chefen.

Målet er, at næsten tre fjerdedele af Kias salg skal komme fra elbiler i 2030.

Mere efter annoncen

Kias udmelding står dermed i skærende kontrast til den alarm, som resten af den europæiske bilindustrien udløste i denne uge.

På vegne af hele den europæiske bilindustri sendte Mercedes-chef Ola Källenius nemlig brevet til EU, hvor han kalder 2035-målet om det totale forbud mod nye benzin- og dieselbiler for umuligt.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet