Kevin Magnussen har afslået tilbud fra Formel 1-hold

I dag skulle Kevin Magnussen nok have sagt ja. Men i 2018 sagde K-Mag altså nej, da Christian Horner vil tale om et sæde hos Toro Rosso.

Annonce

Meget kunne være gået anderledes for Kevin Magnussen i Formel 1. Det afslørede danskeren selv efter Abu Dhabis Grand Prix.

Særligt i 2018 var K-Mag en ombejlet herre. Kun meget få ting skulle være gået anderledes, så var han blevet Ferrari-kører. Det kom frem i bogen ‘Alt eller intet’.

Og nu afslører Magnussen, at Red Bull også var interesseret. Faktisk så meget, at teamchef Christian Horner gerne ville tale om et sæde hos juniorholdet Toro Rosso.

Det skriver Autosport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– I 2018 havde vi en rigtig god bil i første halvdel af året. Charles Leclerc var lige ankommet til Formel 1 med Sauber. Og begyndelsen på hans første sæson var ikke fantastisk. Og min var rigtig god! Og pludselig var der kontakt med Ferrari.

– Pludselig kørte jeg i deres simulator. Ikke for Haas, men for Ferrari. De snusede rundt. Og jeg tænkte, okay… jeg var allerede ved at blive spændt på, hvor det her skulle hen. Men så begyndte Charles virkelig at gøre det godt. Og jeg hørte intet.

Det betød bare ikke, at interessen for danskeren var død. For Red Bull stod faktisk også klar i kulissen. Og måske mere, end Magnussen lige var klar over på det tidspunkt.

– Efter den sæson forlod Daniel Red Bull, og jeg kan huske, at mit bagland talte med Christian Horner, for selvfølgelig talte alle om Red Bull-sædet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Og Christian sagde: ’Hør, der er ikke noget hos Red Bull. Men vi kan tale om Toro Rosso’. Og jeg sagde: ’Nej, nej, det skal vi ikke’, hvilket jeg nok burde have gjort.

I dag er Kevin Magnussen uden et sæde i Formel 1 efter 10 år i feltet. Det betyder dog ikke, at døren er helt lukket. Flere internationale medier kæder nemlig danskeren sammen med et sæde i 2026. Han bliver endda udråbt som favorit. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder