Kevin Magnussen bliver fabrikskører for BMW i 2025

Kevin Magnussen bliver fabrikskører for den tyske bilproducent og vil fra 2025-sæsonen køre mærkets BMW M Hybrid V8 i internationale langdistanceløb.

Annonce

Kevin Magnussen bliver fra 2025 fabrikskører for BMW og skal repræsentere mærkets Hypercar, BMW M Hybrid V8, i internationale langdistanceløb.

Det meddeler BMW M Motorsport, som ser frem til at få den 32-årige dansker med i deres motorsport-program.

Magnussen, der debuterede i Formel 1 i 2014, har kørt 185 løb i motorsportens øverste klasse. Blandt højdepunkterne er en andenplads i hans første løb, Australiens Grand Prix, og en pole position i Brasiliens Grand Prix i 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har også erfaring med sportsvognsracing fra 2021. Her kørte han på en fabrikskontrakt med Cadillac som deltog i IMSA WeatherTech SportsCar Championship. Magnussen sikrede sig én generel sejr og fem podieplaceringer. Ligesom han stillede op i 24-timersløbet på Le Mans i LMP2-klassen.

BMW’s Hypercar, BMW M Hybrid V8, deltager i to store mesterskaber: IMSA WeatherTech SportsCar Championship og FIA World Endurance Championship (WEC), som blandt andet omfatter det prestigefyldte 24-timersløb på Le Mans.

Hele kørerholdet til begge serier vil blive offentliggjort senere. Magnussen ser skiftet som en ny og spændende udfordring i karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Lamborghini-ejer får 17.000 kr. for at have et kørekort

– Jeg er glad og stolt over at repræsentere et så ikonisk motorsportsmærke som BMW i nogle af verdens mest legendariske racerløb.

– Efter 10 år i Formel 1 tager jeg hul på et nyt kapitel og ser frem til at konkurrere i nogle af de mest avancerede sportsvogne inden for langdistanceracing.

– En stor tak til BMW M Motorsport for muligheden, og jeg glæder mig til at begynde forberedelserne og starte 2025-sæsonen, siger han i en pressemeddelelse.

Hos BMW M Motorsport vurderer man, at Magnussens erfaring vil styrke projektet.

– Kevin Magnussen er en værdifuld tilføjelse til vores LMDh-program.

– Hans erfaring fra Formel 1 og en sæson med sportsvognsprototyper i 2021 gør ham til en vigtig ressource for os. Jeg er meget tilfreds med, at han bliver en del af BMW M Motorsport-familien, udtaler Andreas Roos, Head of BMW M Motorsport.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet