Annonce

Kendt bildesigner afslører: Jeg har fået kræft

Den 79-årige F1-designer Gordon Murray, manden bag McLaren F1 og T.50, har fået konstateret kræft. Nu fortæller han om diagnosen og den hårde behandling.

Annonce

Den anerkendte bildesigner Gordon Murray har fået konstateret kræft.

Den 79-årige brite, der er kendt for sit arbejde i Formel 1 og for biler som McLaren F1 og den nye T.50, fik diagnosen i begyndelsen af 2024.

Det er en specifik type kræft i spiserøret, kendt som adenokarcinom, der har ramt designeren.

Annonce

Kræftformen opstår i kirtelceller. For Murrays vedkommende kommer diagnosen efter mange år med sure opstød.

Sure opstød er en kendt risikofaktor for udviklingen af kræft i spiserøret. Gordon Murray siger selv, at han har været opmærksom på risikoen.-

– I 15 år har jeg fået en endoskopi og en biopsi hvert år. Vi fangede sygdommen ved en af de undersøgelser, siger han til Telegraph.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Behandlingsforløb har alvorlige bivirkninger

Murray forklarer videre om alvoren ved netop den kræftform.

– Problemet med spiserørskræft er, at den ikke har mange symptomer, før det er for sent, og derfor er overlevelsesraten meget lav.

Efter diagnosen stod Gordon Murray over for et markant valg. Han kunne få en operation med det samme eller udskyde operationen gennem flere omgange kemoterapi.

Artiklen fortsætter efter dette:

Han valgte den sidste løsning. Det valg medførte en række alvorlige bivirkninger.

– Onkologen brugte næsten en time på at gennemgå de mulige bivirkninger med mig og min kone, før jeg begyndte på kemobehandlingen.

– Og hold da op, jeg fik det hele, siger Murray om de bivirkninger.

En af historiens mest succesfulde designere

Annonce for Auto Show

Den mest ekstreme bivirkning var atrieflimren. Det fik Murrays puls til at stige til 180 slag i minuttet.

Situationen var så alvorlig, at lægerne måtte stoppe og genstarte hans hjerte. Det udskød den planlagte operation.

Indgrebet blev gennemført på Guy’s Hospital i London i juli 2024.

Gordon Murray er en af de mest succesfulde designere i Formel 1-historien. Han har skabt vinderbiler for store navne som Brabham og McLaren.


Hans arbejde uden for Formel 1 tæller den ikoniske McLaren F1 og de nye superbiler fra hans eget mærke, Gordon Murray Automotive.

Mens Gordon Murray nu fokuserer på sit helbred, har han allerede sikret sig et vedvarende eftermæle. Gadebilen McLaren F1 var verdenshurtigste personbil i 10 år.

I 1998 kørte et eksemplar af bilen med sin 6,1-liters BMW-udviklede V12-motor hele 386 km/t- Det skulle der en Bugatti Veyron til for at lave om på.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?