Kan man køre 300 km/t i en RS6 med et juletræ på taget?

Selvfølgelig kan man det. Altså næsten. For faktisk er tophastigheden ‘kun’ 295 km/t.

Annonce

Hvis du endnu ikke har fået slæbt et juletræ ind i stuen, kommer her et godt, men vel også meget åbenlyst, råd – skynd dig! Det er juleaften i morgen!

Vi foreslår, du anskaffer dig en Audi RS6 med 811 hestekræfter og giver den gas. Lidt ligesom Hennessey gør, når de hvert år forsøger at finde ‘verdens hurtigste juletræ’.

I år står den så på tunet RS6. Sådan én har 211 ekstra hestekræfter ( i forhold til fabriksbilen, red.), og selvom en klump af gran bestemt ikke gør noget godt for den aerodynamiske side af sagen, så spurter den steroidpumpet familiebil alligevel lystet derudaf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og den giver ikke op, før speedometret viser 295 km/t. Er det så verdens hurtigste juletræ? Ja! I hvert fald indtil videre.

Tidligere har tuneren bl.a. forsøgt med en 1.000-hestes Jeep Grand Cherokee Trackhawk SRT. Den klarede ‘kun’ 291 km/t. Selv grundlægger John Hennesseys privatbil – en Porsche 911 Turbo S med 760 hk – kunne ikke følge med.

Uden juletræ på taget kører den ganske vist 332 km/t. Smider man et juletræ på taget, er hastigheden nede på 281 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så ja, indtil videre er den seneste Audi RS6 verdens hurtigste juletræ.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet