Annonce:

Kan du se det? Ford stjæler VW-løsning i ny elbil

Ford har faceliftet Mustang Mach-E. Modellen får nu varmepumpe som standard og en ny placering af gearvælgeren ved rattet. Det er egentlig en VW-ting.

Ford har opdateret elbilen Mustang Mach-E. Altså ikke bare med software. Sådan helt fysisk i et facelift.

De mest markante ændringer omfatter en standardmonteret varmepumpe og en ny placering af gearvælgeren.

Varmepumpen er nu standardudstyr i alle Mach-E-modeller. For nogle bilister er det måske en vigtig tilføjelse. Men det går også bilen mere kompliceret og dyrere at reparere på.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tilføjelsen af en varmepumpe har dog en konsekvens. Pladsen i bilens opbevaringsrum fortil, kendt som ‘frunk’, reduceres. Det tidligere ellers så rummelige frunk bliver mindre praktisk.

Kan du se det? Ford stjæler VW-løsning i ny elbil
Credit:

En anden væsentlig ændring findes inde i kabinen. Ford har flyttet gearvælgeren. Kunderne har nemlig klaget over placeringen af gearvælgeren i de første udgaver af bilen.

Gearvælgeren sidder ikke længere i midterkonsollen. Den er nu placeret som en stilk på højre side af ratstammen.

Kabineændringer og Ford Mach-E-betjening

Samtidig er funktionerne for blinklys og vinduesviskere samlet. De betjenes nu via et enkelt multifunktionsgreb på venstre side af ratstammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den nye gearvælger betjenes ved at trykke stilken op eller ned. Det er en løsning, som kendes fra bilmærker som Mercedes og Tesla.

Det adskiller sig fra løsningen i Volkswagens ID-modeller samt de VW-baserede Ford Explorer og Capri. De modeller har en gearvælger, der skal drejes.

Flytningen af gearvælgeren frigør plads i midterkonsollen. Ford oplyser, at det giver bedre opbevaringsmuligheder til løse genstande.


Ifølge Ford har netop mere plads i midterkonsollen været et ønske fra nuværende Mach-E ejere.

Varmepumpe som standard og flere nye farver

Det er især loyale Mach-E kunder, som skifter fra en ældre model til den nye, der vil bemærke forskellen i betjeningen.

Udover de tekniske ændringer introducerer Ford også tre nye farvemuligheder til 2025-modellen. Det giver kommende købere flere valgmuligheder.

Samlet set er opdateringerne til 2025 Ford Mustang Mach-E fokuseret på praktiske forbedringer. Standard varmepumpe og en ny gearvælger-placering er de primære nyheder.

Ford holder fast i argumentet om, at flytningen af gearvælgeren giver mere brugbar plads i kabinen. Noget andet er, om Ford så kan sælge bilen.

For noget tyder på, at Ford har mere end svært ved at sælge elbiler. Ikke bare har man måttet skære ned på produktionen af de VW-udviklede Capri og Explorer-modeller.

Annonce:

Ford taber i det hele taget voldsomt mange penge på elbiler. Hvor slemt, det egentlig står til, kan du læse meget mere om her.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også