Kæmpe bilmedie lukker permanent efter 15 år

Tre år efter at Drivetribe lukkede som bilmedie, går endnu en kæmpe i bilernes del af mediebranchen i graven. Speedhunters er tilsyneladende dødt.

Annonce

Stilheden har været larmende. Det anerkendte medie for bilkultur, Speedhunters, ser ud til at være lukket og slukket.

Efter 15 år med fokus på bilkultur fra hele verden er det tilsyneladende slut. Siden har været inaktiv i en længere periode.

Den sidste artikel blev publiceret den 8. april. Det sidste opslag på Instagram kom den 17. marts, og få dage senere, den 26. marts, var der en sidste opdatering på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Speedhunters begyndte som et projekt under spilgiganten Electronic Arts. Udgiveren er kendt for spilserien “Need for Speed”.

Formålet med sitet var at skabe en tættere forbindelse til den levende bilkultur.

Det var creative director Rod Chong, der fik til opgave at rejse Speedhunters fra ingenting. Han fik økonomisk opbakning til at samle et hold af skribenter og fotografer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De skulle finde de unikke historier, biler og arrangementer. Men nu er det altså slut.

I mere end 15 år var den model en succes. Speedhunters blev kendt for sine flotte billeder og interessante historier. Mediet belyste personer og projekter, som ellers ikke fik opmærksomhed.

Ikke det første store kollaps i branchen

Ifølge Caleb Jacobs fra mediet The Drive bekræfter flere bidragydere, at det nu er slut for Speedhunters. Det er en markant udvikling i mediebranchen for bilentusiaster.

Hvis Speedhunters reelt er lukket, er det det andet store bilmedie, der forsvinder på blot tre år. Det skaber røre i miljøet for bilentusiaster verden over.

Den 10. januar 2022 kunne Boosted fortælle en lignende historie, da mediet Drivetribe meddelte, at man drejede nøglen om bare nogle dage senere.

Bag det medie stod den kendte Top Gear-trio: Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May.


Drivetribe eksisterer i dag kun som en YouTube-kanal. Både James May og Jeremy Clarkson har forladt projektet.

Richard Hammonds ‘soloprojekt’, der dog har flere ansatte, på kanalen klarer sig dog godt. Den har mere end 2,89 millioner abonnenter og fortsætter med at producere indhold.

En uvis fremtid for det lukkede medie

Den samme positive udvikling kan ikke siges at gælde for Speedhunters. Her er der total stilhed, og ingen officiel udmelding er kommet fra ejerne.

Den manglende kommunikation efterlader mange spørgsmål. Fans og følgere af siden må se langt efter nyt indhold. Det står i kontrast til Hammonds fortsatte succes online.

Mere efter annoncen

Speedhunters fald markerer på mange måder afslutningen på en æra. Om der kan pustet liv i siden igen, melder historien ikke noget om.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet