Jeremy Clarksons berømte Audi RS4 kan blive din

Grand Tour-programmet ‘A Scandi Flick‘ gik hårdest udover James May og en gul Mitsubishi Lancer Evo. Men nu er Jeremy Clarksons Audi-valg fra samme program sat til salg.

Annonce

Det sker fra tid til anden, at virkelig interessante biler dukker op til overfladen. Målet er som regel at finde en ny ejer.

Det er nu tilfældet for den Audi RS4 B7 fra 2007, som Jeremy Clarkson tog med sig til de koldeste dele af Skandinavien i programmet ‘The Scandi Flick’.

Programmet gik hårdest udover James May, og den gule Mitsubishi Lancer Evolution, han havde valgt at tage med på turen.

Men Clarksons RS4 lever endnu. Og nu kan den blive din. Hvis du da kan leve med, at den er højrestyret, får du en bil med – ifølge Clarkson selv – ‘en af de bedste motorer nogensinde’.

Annonce

Efter TV-optagelserne blev der taget kærlig hånd om Audien. Den 4,2-liters V8-motor skal dog stadig slæbe rundt på de 9 projektør-lamper, Clarkson udstyrede bilen med for at kunne se noget i ‘polarmørket’.

Vel hjemme i England fik bilen efter TV-optagelserne desuden en ny Bilstein B14-undervogn. En af de hårdere af slagsen. I hvert fald til gadebrug.

I dag har bilen kørt lige godt 129.000 kilometer. Men du behøver ikke tage en beslutning i dag. Bilen skal først på auktion 29. november som en del af Historics Classic and Sportscar Auctioneers.

Audien er i øvrigt ikke den eneste bil med lidt Clarkson-DNA på sæderne – sådan helt bogstavelig – der er dukket op på det seneste.

Tidligere har Boosted kunnet fortælle, at en Ford Escort Cosworth, som den mangeårige Top Gear-vært fik stillet til rådighed som privatbil, også er røget en tur under hammeren.

  • Jeremy Clarksons berømte Audi kan blive din
  • Jeremy Clarksons berømte Audi kan blive din
  • Jeremy Clarksons berømte Audi kan blive din
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce