Annonce:

Jeremy Clarkson sætter ny rekord

Aldrig har det britiske pressenævn haft så travlt. Det er nemlig væltet ind med klager oveer den tidligere Top Gear-værts nu slettede klumme i The Sun.

Briterne er på den anden ende. Og det ikke bare fordi det er jul. Visse dele af befolkningen er rasende, fordi den tidligere Top Gear-vært Jeremy Clarkson har sagt sin mening.

Hovedpersonen kalder det en ‘misforstået Game of Thrones-reference’, da han i en klumme for avisen The Sun for nylig skrev, at han gerne ville se Prins Harrys hustru Meghan Markle ‘nøgen og ydmyget i offentligheden’.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

– Jeg hader hende (…) Om natten er jeg ude af stand til at sove, mens jeg ligger der, skærer tænder og drømmer om dagen, hvor hun skal gå parade nøgen gennem gaderne i hver eneste by i Storbritannien, mens folkemængderne råber ‘skam dig’ og kaster klumper af ekskrementer efter hende’, skrev Jeremy Clarkson i den efterhånden berømte klumme, der bar titlen ‘En dag vil handskedukken Harold (prins Harry, red.) fortælle sandheden om en kvinde, der lyver og vrøvler’.

Og selvom klummen nu er trukket tilbage – og slettet fra The Suns hjemmeside – vælter det fortsat ind med klager til det britiske pressenævn. I hele 2021 behandlede nævnet 14.000 klager. Alene for Clarkson-klummen har nævnet nu modtaget 17.500 klager. Det skriver Reuters.

Politiet afviser: Det bliver der ikke noget af
Faktisk har stemningen været så meget på kogepunktet, at visse briter har opfordret politiet til at gå ind i sagen. Men det afviser ordensmagten blank. Jeremy Clarkson har nemlig ikke brudt loven.

– Politiet skal kun involveres, hvis udtalelser er truende eller opfordrer til vold. Politiet skal ikke være herre over folks etik og moral, siger politidirektør Sir Mark Rowly til de britiske medier.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Klummen får da heller ikke konsekvenser for Clarksons optræden på britisk TV. Han er fortsat vært på landets udgave af ‘Hvem vil være millionær’. Altså for nuværende. For hans chef, ITV’s Kevin Lygo, er heller ikke begejstret for klummen.

– Men jeg ved ikke, hvad han tænkte på. Det var forfærdeligt, siger Lygo til Metro.


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler