Jakob langer ud efter 29-årig: Delte vanvidskørsel på TikTok

Den 29-årige mand, som sigtet for 38 tilfælde af vanvidskørsel, delte det hele på TikTok. Dybt forkasteligt, siger Rådet for Sikker Trafiks direktør Jakob Bøving Arendt.

Annonce

Som direktør i Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt ‘dybt’ rystet over, at en 29-årig mand har delt sin vanvidskørsel med alle på det sociale medie TikTok.

Det fortæller direktøren i et interview til TV2 Østjylland.

Den 29-årige mand fra Østjylland har ikke noget kørekort. Alligevel har han valgt at dele sin absurde kørsel på offentlig vej med alle andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har nu kostet ham i alt 86 sigtelser, herunder for 38 tilfælde af vanvidskørsel, som politiet mener at have fundet dokumentation for på mandens kameraudstyr.

LÆS OGSÅ: Clarkson indrømmer – stopper på TV på grund af elbiler

– Det er jo dybt uansvarlig kørsel, der ligger på de her optagelser. Det er forkasteligt, at man udsætter andre folk for fare og praler med det på sociale medier, siger Jakob Bøving Arendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 29-årige mands opførsel har fået andre eksperter til at frygte, at andre lader sig inspirere af den farlige opførsel på offentlig vej. Også politiet er rystet.

Jeg tror aldrig, jeg har set noget lignende. Vi har ikke tidligere haft en lignende sag i Østjyllands Politi.

Og vi håber, at vi med vores efterforskning og de mange sigtelser har forhindret, at sagesløse trafikanter fremadrettet bliver udsat for denne form for kørsel, sagde politikommissær Amrik Singh Chadha fra Østjyllands Politis Færdselssektion, da det kom frem, hvad den 29-årige er sigtet for.

Læs videre efter annoncerne

Da den 29-årige mand ikke er dømt for noget, vælger Boosted ikke at henvise til materiale der kan identificere ham yderligere.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder