Annonce:

Jaguars næste elbil koster mindst 1 million kroner

Prisen på Jaguars næste elbil bliver mindst én million kroner, når det lander ude hos forhandlerne i 2026. Chefen vil nemlig ikke sælge biler billigere end det.

Annonce:

Jaguar forbereder sig på et omfattende kapitel, hvor bilmærket kun vil bygge elbiler. Den næste elbil kommer i 2026 og prisen bliver mindst én million danske kroner.

Omstillingen betyder, at Jaguars salg i Danmark allerede er gået i stå. Det samme er det på en række andre markeder. Bl.a. hjemme i England (mærket har været indisk ejet siden 2008, red.)

Jaguars satsning, der kun består af elbiler, betyder også, at de fleste modeller allerede er udgået af produktion. Faktisk er kun SUV’en F-Pace endnu i live. Men også den models dage er talte.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den næste elbil bliver en firedørs GT. Bilen er den første i en række elbiler, som ledelsen håber at kunne genoplive mærket med.

Den kommende elbil bliver bygget på en ny platform kaldet JEA (Jaguar Electric Architecture), som virksomheden selv har udviklet til sine de kommende modeller. Produktionen vil foregå i byen Solihull, England. Jaguar har dog endnu ikke oplyst, hvor mange forskellige modeller, der skal baseres på plaformen.

LÆS OGSÅ: Kongehuset forbyder Volvo at bruge særlig ordning

Prototyper af bilen er allerede under test, hvor teknikken udsættes for vind og vejr af alle former.

En konceptudgave, som skal give offentligheden et bedre indtryk af bilens design og teknologiske retning, vil blive præsenteret i Miami den 3. december i forbindelse med en større kunstfestival. Designet forventes at lægge linjen for Jaguars udtryk det næste mange år.


Satsningen på elbiler betyder også, at Jaguar har trukket stikket på den nuværende elektriske SUV, I-Pace. Den blev bygget på Magna Steyr-fabrikken i Østrig, som i forvejen lider under et andet bilmærkes konkurs. Læs mere om det her.

Og sådan kan det også gå for Jaguar. Det er nemlig langt fra alle, der tror på, at Jaguar kan kravle ud af mørket efter to år uden salg. En af dem brancheanalytikeren Rene Tønder.

På LinkedIn sætter brancheanalytiker Rene Tønder i hvert fald et større spørgsmålstegn ved, om Jaguar har truffet det rigtige valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Kommer Jaguar mon til at lide samme skæbne som Rover?, skriver analytikeren.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også