Jaguar-topchef Rawdon Glover forsvarede kampagnen, men nu har han fyret hele bureauet bag en woke relancering af det tidligere britiske mærke.
Jaguar søger et nyt reklamebureau. Det nuværende er nemlig fyret.
Det sker i kølvandet på en kontroversiel marketingkampagne og en meget omdiskuteret video, der fik kritikken af mærket til at hagle ned fra flere sider.
Det skriver Daily Mail.
Det indisk-ejede Jaguar ønsker med fyringerne formentlig at distancere sig fra det woke-billede, som blev skabt om og af mærket selv.
Mærket havde ellers satset stort på en frisk og anderledes tilgang. Målet var at puste nyt liv i Jaguar-brandet.
Årsagen til bruddet skal findes i et marketingstunt fra sidste år. En bestemt videoreklame skabte stor røre og debat online.
Det, der skulle have været en genfødelse af mærket, endte i noget nær en shitstorm af klager fra både nuværende og tidligere Jaguar-ejere. Andre brød sig bestemt heller ikke om budskabet.
Budskabet i kampagnen var, at alt skulle være anderledes for Jaguar.
Mærket ville på det nærmeste ellers glemme sin fortid, der ellers består af nogle af verdens mest ikoniske biler.
En nulstilling med andre ord. Men det har været en nulstilling, Jaguar ikke kunne holde til. Boosted kunne allerede kort efter woke-videoens lancering fortælle, at mærkets salg styrtdykkede. Læs mere om det her.
Jaguars rebranding og den nye målgruppe
Den traditionelle og loyale Jaguar-kunde virkede pludselig overset i den nye kommunikation. Den klassiske “Jaaaag”-følelse var ikke længere målrettet den ældre, cigarrygende forretningsmand. Der er – eller rettere sagt var – tale om et komplet ham-skifte.
Målgruppen for Jaguar skulle nu være de unge og især meget hippe mennesker. Det blev tydeliggjort og understreget i den omdiskuterede reklamefilm, som mange reagerede på.
Reaktionerne under videoen på diverse platforme var stærkt kritiske. Mange kunne heller ikke lægge låg på deres skuffelse over reklamen som intet havde med biler at gøre.
Jaguar-topchef Rawdon Glover gav dog i første omgang ikke meget for kritikken. Faktisk kaldte han kritikerne for intet andet ‘end nogle intolerante typer’
Han mente, at al kritik af skuespillerne i videoen var baseret på “foragteligt had og intolerance.” Det var en skarp udmelding.
På trods af det oprindelige og stærke forsvar af den nye rebranding-strategi, lader det til, at Jaguar nu alligevel vælger en anden og mere forsigtig retning.
Den oprindelige kampagne blev forsvaret indædt af ledelsen. Men kritikken ser ud til at have haft en effekt.
Jaguar, der fra og med 2026 satser på kun at bygge elbiler, har dog andet end fremtiden at spekulere over.
Mærket har allerede betalt tusindvis af kunder for at købe defekte og brandfarlige elbiler tilbage. Og selvom problemet også er i Skandinavien, nægter den danske importør at bilerne i landet fejler noget som helst. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]